Anmeldelse: The Woman in Black

The Woman in Black

USA, 2012

Instruktion: James Watkins

1 time 35 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Det måtte jo ske en skønne dag. At bebrillede Daniel Radcliffe voksede fra Harry Potter-kostumet og måtte kigge efter nye filmhorisonter. Det er sket nu, hvor han er aktuel i James Watkins gotiske gyser ”The Woman in Black” i rollen som enkeadvokaten Arthur Kipps, der for at bevise sit værd for firmaet skal tage ud på bøhlandet for at ordne papirarbejdet i det mystiske dødsbo, Eel Marsh House.

Hurtigt viser det sig dog, at huset er alt andet end forladt; det hjemsøges nemlig af en uhyggelig sortklædt kvinde, der terroriserer landsbyen i sorg over sin døde søn, hvis lig aldrig er blevet fundet. Nu går hun igen, og hver gang hun er blevet set, dør et barn i byen.

Det syder af overtro

Dette er det rislende udgangspunkt for ”The Woman in Black”, der er baseret på en for nylig på dansk udkommet roman af samme navn.

Arthur befinder sig længe og alene i det forbandede hus, og det hævngerrige spøgelse bringer forfærdelige gys frem. Det syder af overtro og landlig uhygge, og det hele sættes i perspektiv i hovedperson Arthur, der selv mener at have en nærmest levende forbindelse til sin kone, der døde fire år tidligere under fødslen af deres søn, Joseph.

Arthur er fast besluttet på at opklare mysteriet og får hjælp af en kvinde, der er besat af sin afdøde søn, der også synes fanget i et morbidt limbo mellem liv og død.

De mange døde børn er sindssygt uhyggelige (også som levende), ligesom det ikke helt forladte hus er et resultat af ekstremt vellykket set design. Det er elementære virkemidler - og de virker. Desværre lykkes det ikke James Watkins at skabe variationer over sit gys, og det bliver således det samme, der gentages nærmest uendeligt filmen igennem.

Desuden er Daniel Radcliffe desværre absolut ikke overbevisende som enkemand med forbindelse til det hinsides. Selvom han er blevet udstyret med formentlig ugegamle skægstubbe, så ligner han stadig en knægt, der er forklædt som voksen.

Gedigen spøgelsesuhygge

Og da meget af filmens forventede momentum baserer sig på Arthurs karakter, undrer det, at man ikke har valgt en skuespiller med mere pondus til at stå i front. Indvendingerne til trods er der dog tale om gedigen spøgelsesuhygge, der nok skal jage en skræk i publikum.