Gyser
The Uninvited
USA, 2009
Instruktion: Charles Guard og Thomas Guard
1 time 17 min.
Premiere i dag i Palads og Cinemaxx i København, Bio City i Århus, Ålborg og Odense
Næ dog. Amerikanerne har sørme begået endnu en overflødig genindspilning af en elegant asiatisk gyserfilm. Der kan man bare se.
Her gik man ellers lige og troede, at den bølge, der begyndte med den i øvrigt udmærkede ”The Ring” i 2002 var overstået. At Hollywood-maskineriet havde gennemgnasket den asiatiske gyser idé forfra og bagfra. Men nej. Producerne Walter F. Parkes og Laurie MacDonald der stod bag ”The Ring” og ”The Ring 2” er herrerne bag ”The Uninvited”.
Resultaterne er sjældent specielt vellykkede. Heller ikke denne gang, hvor forlægget er den sublime sydkoreanske ”A Tale of Two Sisters” (2003) af Kim Jee-Woon.
Kopitrangen taget i betragtning burde den oprindelige og stærkt iøjefaldende plakat med to søstre i hvide blodstænkede særke have været anvendt som lokkemad. Det billede glemmer man aldrig.
Her glemmer man det meste, allerede mens man ser på de to søstre kæmpe mod den onde stedmor. Den yngste og blegnæbbede Anna (Emily Brownings sårbare ansigt lyser op) er indlagt på et psykiatrisk hospital hårdt medtaget efter moderens død.
Imens har storesøster Alex været vidne til deres fars hede affære med moderens attraktive sygeplejerske Rachel (Elizabeth Banks kæmper næsten rørende for karakterens kølighed).
Da Anna lukkes ud fra anstalten, opfanger søstrene, at noget er ravruskende galt. Rachel er ikke den, hun udgiver sig for. Den spæde Anna får mærkværdige tegn: Klirrende klokker, den afdøde mors pegende finger, blod, der kommer ud af sprækker, og en mystisk rødhåret pige, der bliver ved med at trille ud af en plasticsæk.
Disse tegn i forskellige varianter dyrkes til ulidelighed, mens pigerne tager kampen op.
At instruktør-brødreparret Charles og Thomas Guard har en fortid som reklamefilminstruktører lader sig ikke fornægte med den bombastiske gentagelsestrang. Ros skal dog gives for valg af location i det betagende Vancouver.
Men selv den smukkeste natur, kan ikke skjule den manglende forfinethed, som understreges af slutscenens krampagtige twist.



