Anmeldelse:
Anmeldelse: 1 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af The Guest | film.guide.dk

Anmeldelse af The Guest

Skamløst snylteri på berømt film. Hverken handling, instruktion eller skuespillere hæver sig over det kedsommelige.

Gyser
The Guest

USA 2014

Instruktion: Adam Wingard

1 time og 39 minutter

Premiere i fire danske biografer


I 1943 lavede Hitchcock sin 30. film, ”Shadow Of Doubt”. Den er et af gysermesterens mest fremragende og med rette berømte værker. Her ankommer hovedpersonen Joseph Cotton (især kendt fra Orson Welles’ ”Citizen Kane” (1941)) til en lille familie, giver sig ud for at være onkel og modtages begejstret. Senere viser det sig, at han er bedrager og kvindemorder.

I ”The Guest” ankommer David (Dan Stevens, kendt for rollen som Matthew Crawley i serien ”Downtown Abbey”) til en familie, der har mistet en søn i Afghanistan. David præsenterer sig som den faldnes nærmeste ven og soldaterkammerat, der kommer for at forsikre familien om sønnens kærlighed til det sidste. Han modtages hjerteligt, flytter ind og gør sig til ven med alle, teenagesønnen og moderen især.

Vanvittig psykopat

I tiltagende grad virker han dog foruroligende, for han udfolder en provokerende brutalitet rundt i byen. Men familien er stadig betaget og latterligt naiv, ja torskedum.

B971969501Z.1_20150506195804_000+GLML2AMK.1-0.jpg

Kun hos datteren opstår der først forbehold, så mistanke, og den bekræftes. Han er en eftersøgt psykopat, der har brændt et militærhospital ned og af både myndigheder og krig reduceret til et mentalt, dødsensfarligt ringvrag.

Det kommer først til en rasende skudveksling mellem ham og militærpolitiet, hvor han udsletter et helt udrykningshold – den får ikke for lidt! – siden til opgør mellem ham og to børn i en skole, der er majet ud i den mest afskyelige Blå Vogn-Halloween stil.

Skuespillet er på det jævne. Instruktøren er et klummerhoved, der ikke evner at opbygge selv den mest elementære spænding, så filmen tager sig ud som en tarvelig og kedsommelig snylter på Hitchcock.

Anmeldelse af You’re Next

28-11-2013: En hel familie, samlet til forældrenes bryllupsdag, går under i vold og blod og et grusomt plot. Læs artikel

Anmeldelse: Saw IV

02-11-2007: Gyserfilmen ”Saw IV” er et orgie af smagløs og unødvendigt brutal vold. Nul stjerner. Læs artikel

Anmeldelse af The Voices

30-04-2015: Skuespillerne har ikke meget at byde på, handlingen heller ikke. Den ender i fjolleri. Læs artikel

Anmeldelse af The Devil’s Hand

21-03-2015: Horrorfilm er lige så klassisk som f.eks. westerns og har genereret både kultfilm og kunstnerisk betydelige værker. Denne hører ikke til dem. Læs artikel

Anmeldelse af The Quiet Ones

31-10-2014: Kan man bruge videnskaben til at forklare, hvorfor en ung pige føler sig besat af et spøgelse? Uhyggen spredes intelligent i stilfuld gyser. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...