Artiklens emner:

Nyhed: "Hobbitten" - verdens dyreste film

Der hersker stadig kaos omkring Tolkien-filmatiseringen - budgettet har sprængt alle rammer.

Det kan godt være, at “Hobbitten” er en letlæst børnebog om en lille mand, der drager ud i verden, hvor han finder en mystisk guldring.

Men budgettet til filmatiseringen af J R R Tolkiens eventyrklassiker bliver ikke nogen godnatlæsning for regnedrengene hos MGM/New Line Cinema, der producerer filmen.

Filmen har dog ikke endnu fået et endeligt "go" fra MGM, der kæmper for livet. Det ventes at det hæderkronede selskab, der ejer rettighederne til "Hobbitten", om nogle få dage får klarhed over, om det må lukke eller om det reddes.

LÆS OGSÅ: Hobitten rendt ind i nye problemer

Lukker det, så er der nye store problemer for Jackson og filmen, der har været meget lang tid undervejs.

2,7 mia. kr.

Ifølge The Sunday Times ser forløberen til Ringenes Herre-bøgerne ud til at blive den dyreste film, der nogensinde er blevet produceret. 500 millioner dollar - godt 2,7 milliarder kroner - kommer filmatiseringen til at koste, og det er langt højere end de 300 millioner dollar, som man tilbage i 2007 havde sat af til projektet.

“Hobbitten” kommer derved til at overgå den sidste film i Pirates of the Caribbean-trilogien, der indtil nu har haft pladsen som den dyreste film i historien. Den kostede omkring 200 millioner dollar - omkring 1,6 milliarder kroner - at producere.

Både HD og i 3D

Det skyhøje budget skyldes blandt andet, at den fire timer lange film skal filmes i både HD og 3D. Derudover vil filmen, der formentlig skal instrueres af Ringenes Herre-instruktøren Peter Jackson, blive delt op i to afsnit, som efter planen får premiere om et par år.

Men ifølge The Sunday Times skyldes det voldsomme budget også flere rettighedsmæssige stridigheder, som producenterne allerede har måttet betale fra. J R R Tolkiens efterkommere valgte at sagsøge filmselskabet, efter de tre foregående film havde haft deres sejrsgang over hele verden.

De mente ikke, at de havde fået en tilstrækkelig stor del af filmenes milliardoverskud, og New Line Cinema måtte efterfølgende betale dem omkring 800 millioner kroner i ekstra royalties.

I sidste uge kunne Los Angeles Times fortælle, at produktionsselskabet allerede har betalt eventyrforfatterens efterkommere over en halv milliard kroner for at undgå lignende retssager i fremtiden.

Cleopatra-syndromet

Samtidig er filmprojektet blevet ramt af en række omkostningstunge forsinkelser. Først valgte den oprindelige instruktør, spanieren Guillermo del Toro, at trække sig fra projektet.

Senest har skuespillerforbundet i New Zealand, hvor filmens skal optages, truet med at boykotte filmen, da man mener, at skuespillerne bliver underbetalt. Det har fået Peter Jackson til at true med at rykke hele projektet til Østeuropa.

Ifølge en producent fra et af de konkurrerende filmselskaber, kan en film hurtigt bukke under for sit eget kæmpebudget.

“Se på Elizabeth Taylor i “Cleopatra” eller filmen ”Heaven’s Gate”. Alle var bange for at stoppe for pengestrømmen, og det endte frygteligt,” siger producenten.

Nyhed: Hobbitten rendt ind i nye problemer

27-09-2010: Skuespillerforbund beder medlemmer holde sig væk fra filmen, der har store problemer. Læs artikel

Nyhed: Gandalf er tilbage i "Hobitten"

11-01-2011: Ian McKellen vender tilbage til sin rolle som troldmanden Gandalf i de to film om "Hobitten". Læs artikel

Nyhed: Cate Blanchett med i Hobbitten

08-12-2010: Cate Blanchett skal igen spille elverprinsessen Galadriel i filmen Hobbitten. Læs artikel

Nyhed: Hobbitten-film er en realitet

18-10-2010: Efter flere måneders usikkerhed er det nu bestemt, at "Hobbitten" skal filmatiseres. Læs artikel

Nyhed: Disney skrotter H.C. Andersen

11-03-2010: Disney lægger H.C. Andersen på is og omskriver klassisk eventyr for at tilfredsstille drengene. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...