Artiklens emner:

Potter-film imponerer ikke

Anmelderne har givet den seneste Harry Potter-film, "Harry Potter og halvblodsprinsen", en afdæmpet modtagelse.

Det er ikke fordi, at anmelderne er decideret utilfredse. Den sjette Potter-film får generelt pæne ord med på vejen af de britiske og amerikanske medier, men der er anker.

Blandt disse er, at filmen med sine 153 minutter er en anelse for lang, og så er der delte meninger om, hvorvidt der er godt eller skidt, at filmens barnestjerner nu er næsten voksne.

Savner action

BBC’s Tim Masters mener, at filmen med sin dystre og uafklarede slutning lægger op til den helt store finale - der kommer i 2010/11 i form af filmatiseringen af Rowlings syvende bind, ”Harry Potter og dødsregalierne”, som man har valgt at dele op i to.

Yderligere roser han filmens veludførte action-sekvenser og mener i modsætning til nogle af de andre anmeldere ikke, at filmen er for lang, men at den med sin længde formår ”at lade plottet ånde.”

Telegraphs Sarah Crompton og Guardians Andrew Pulver giver begge filmen tre ud af fem stjerner. Sarah Crompton roser filmens opretholdelse af det specielle Potter-univers, men savner action.

Andrew Pulver kalder filmen solid og roser dens effekter. Han mener dog, at skuespillerne bag hovedkaraktererne Harry Potter, Ron og Hermione er ved at virke en anelse for gamle til deres roller.

For meget af det samme

Også The Times' Wendy Ide giver filmen tre ud af fem stjerner og mener, at der er tale om godt håndværk fra instruktør David Yates side. Hun understreger dog også, at filmen minder alt for meget om de fem øvrige.

“Den sidste film er mere af den samme afprøvede og testede formular. Men hvis man sætter sig i de mange Potter-fans sted, så er det også det der virker,” skriver hun.

Independent har valgt at give jobbet som anmelder til den 15-årige Ella Thorold, der giver filmen fire ud af fem stjerner.

Hvorfor filmen ikke får topkarakter begrunder den 15-årige med, at den ikke forholder sig særligt tro mod bogen. Hun understreger dog, at havde hun ikke så stort et kendskab til serien, ville hun have ”elsket det hele.”

Kedeligt skuespil

Tom Charity fra Amerikanske CNN roser filmens flotte effekter og detaljer, men er dog mest begejstret for, at Harry Potter som samlet filmserie giver seeren mulighed for at se trioen Harry Potter, Ron og Hermione blive voksne.

”Vi har nu i otte år – siden den første film havde premiere i 2001 – fulgt dem i ca. 15 timer. Alle, der har været med under hele turen, vil føle en form for samhørighed med dem,” skriver han.

New York Times’ Manohla Dargis synes, at filmen er flot lavet, men keder sig over skuespillet fra de tre hovedpersoner, ”der gennem filmene har vokset sig kedelige.”

Slutteligt ses en anderledes positiv holdning hos USA Todays Claudia Puig og Washington Posts Dan Kois. Claudia Puig mener, at ”Harry Potter og halvblodsprinsen” er den Potter-film, der kommer tættest på at afspejle de komplekse lag i J.K. Rowlings bøger, mens Dan Kois understreger, at filmen er den hidtil mest seværdige for ”folk, som er ligeglade med Potter-film.”

”Harry Potter og halvblodsprinsen” får dansk premiere den 17. juli.

Nyhed: Vatikanet tilgiver Harry Potter

15-07-2009: Filmatiseringen af sjette bind i J.K. Rowlings Harry Potter-serie mødes med begejstring af Vatikanet, der for bare fire år siden fordømte serien. Læs artikel

Anmeldelse: Harry Potter og Dødsregalierne del 2

13-07-2011: Der mangler ikke billedmæssigt trylleri og imponerende effekter i Harry Potter-seriens energiske filmfinale. Læs artikel

Nyhed: Anmelderne er vilde med Potter

08-07-2011: Anmelderne bruger ord som monumental, episk og spektakulær om den sidste Harry Potter-film. Læs artikel

Anmeldelse: Harry Potter og Dødsregalierne - del 1

17-11-2010: Første halvdel af Harry Potter-finalen er to en halv times ujævnt forspil til anden halvdel. Læs artikel

Anmeldelse: Harry Potter og halvblodsprinsen

17-07-2009: I den stilfulde og rørende, men også ujævne sjette Harry Potter-film begynder de unge troldmandslærlinge at blive voksne for alvor. Samtidig begynder historien at komme tilbage på sporet. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...