Artiklens emner:

Superbror indtager Berlin

Den danske film "Superbror", der har premiere på fredag, er blevet udtaget til den officielle konkurrence på filmfestivalen i Berlin.

Berlin Filmfestivalens Generation Kplus (tidligere Kinderfilmfest) har udtaget Birger Larsens familiefilm "Superbror" til konkurrencen, hvor børnefilm kæmper om en Krystalbjørn.

"Superbror" er udvalgt blandt mere end 1100 indsendte film.

Berlin Filmfestivalen finder sted fra den 11 til den 21. februar 2010. Udvælgelsen af film til serier og konkurrenceprogrammer er i fuld gang, og festivalen har stadig kun løftet for en flig af programmet.

En rigtig helt

"Superbror" handler om Anton på 10 år, der alt for ofte har taget hensyn til sin ”spacede” storebror Buller, der er ekstremt optaget af rummet og hvad der rør sig derude, så nu ønsker han sig mere end noget andet en ”rigtig” storebror.

En fræk og stærk storebror - så bøllerne i skolegården kan få lidt respekt for ham.

Da en Super-trip-control fra det ydre rum lander på Amager Fælled, bliver Buller den superbror, Anton altid har drømt om, og kræfterne slippes løs i den lille familie.

Med i filmen medvirker blandt andre Lucas Clorius, Viktor Kruse Palshøj, Anette Støvelbæk, Andrea Reimar, Nicolai Borch Kelstrup og Frank Thiel.

Birger Larsen instruerer

Birger Larsen står for instruktionen, og det er hans kollega, Åke Sandgren, som har skrevet manuskriptet såvel som produceret filmen for Nordisk Film.

Birger Larsen debuterede som spillefilminstruktør i 1990 med den populære ”Lad isbjørnene danse”, som af både Bodil-komiteen og Det Danske Filmakademi (som uddeler Robert-prisen) blev kåret som Bedste Danske Film det år. Han fulgte den op med endnu en ungdomsfilm ”Karlsvognen” i 1991.

Birger Larsen har i mellemtiden instrueret film i Sverige, lavet reklamefilm og TV-serier i både Danmark og Sverige.

Berlinalens Generation Kplus

Den Internationale Filmfestival i Berlin har siden 1978 sat særligt fokus på børne- og ungdomsfilm med et særskilt konkurrenceprogram. Programmet har de seneste år været opdelt i to konkurrencer 'Generation Kplus' for børn og 'Generation 14plus' for unge.

"Superbror" modtog Politikens Publikumspris, som årets bedste børnefilm, ved Buster Filmfestivalen 2009, og den har dansk biografpremiere fredag den 18. december.

Anmeldelse: Superbror

18-12-2009: ”Superbror” blev hædret med publikumsprisen på børnefilmfestivalen Buster og er lige udtaget til Berlin-festivalen. Som børnefilm er det netop en flot en af slagsen. Læs artikel

Anmeldelse: En udødelig historie

27-03-2009: Familiefilmen ”Vølvens forbandelse” byder på en tidsrejse tilbage i danmarkshistorien. Læs artikel

Nyhed: Dronning Margrethe på støtten

02-09-2008: Dronningen har modtaget 650.000 kr. i statsstøtte til ny dansk kortfilm over H.C. Andersens eventyr "De vilde svaner", som hun skriver manuskriptet til. Læs artikel

Anmeldelse: Fortidens skygge

15-03-2012: En flabet usammenhængende filmatisering af tv-serien er kun underholdende, fordi den er så pauver. Filmen forudsætter desuden, at man har fulgt serien på tv. Læs artikel

Nyhed: Dansk film får kritikerpris i Berlin

19-02-2010: Den danske spillefilm "En familie" blev fredag hædret med kritikerprisen af Fipresci, den internationale sammenslutning af filmkritikere. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...