Dogtooth

Drama

Dogtooth (Dogtooth)

Grækenland, 2010

Instruktion: Yorgos Lanthimos

1 time 36 min.

Premiere i dag i Empire, Gloria og Ishøj Bio 1-2-3 i København og Øst for Paradis i Aarhus

»Vuurrf, Vuf, Vuf.« Fire mennesker sidder på knæ foran en mand som var de logrende hunde, mens han aggressivt opildner dem med et endnu voldsommere »Vuuurrff«.

Det er en af de mange mærkværdige scener i den Oscar-nominerende græske film ”Dogtooth” som allerede havde verdenspremiere i Cannes sidste år, hvor den vandt hovedprisen i sideprogrammet: ”Un Certain Regard”.

Manden er faderen i huset, de fire på knæ er henholdsvis moderen og deres tre børn. Vi får ingen navne, ingen forhistorier og ingen forklaringer. Vi ser bare et forældrepar, der har spærret deres børn inde i hus og have bag et højt jerngitter.

I det snævre univers får teenage-børnene tiden til at gå med bizarre lege og med at høre endeløse kassettebånd, der bl.a. lærer dem, at havet er det samme som en lænestol.

Mange fortolkninger

Den manglende forklaring på isolationen åbner for stor fortolkningsfrihed. Tankerne vandrer til tidens overbeskyttende børneopdragelse, til makabre kældre i Østrig, over home-schooling i USA eller for den sags skyld som et billede på frygten i den vestlige verden.

Hvor end ens tanker siden måtte vandre - vandrer de ikke ét sekund, mens de kolde billeder glider over lærredet.

Allerede fra første bizarre og stemningsmættede scene er man dybt paralyseret. Mere end én gang tænker man gisp, for hvad filen sker der her, når faderen binder et videobånd om hånden for at uddele lussinger, når børnene har sex med hinanden, eller når en lidenskabsløs dans udvikler sig til et hysterisk epilepsi-lignende tilfælde.

Mens scenerne er horrible, er dialogen sine steder komisk - og instruktøren kan glæde sig over at have skabt et værk, der bringer hans navn frem i forreste række af vor tids bemærkelsesværdige europæiske instruktører.