Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Focus | film.guide.dk

Anmeldelse af Focus

Romantisk svindlerfilm med Will Smith og Margot Robbie kan ikke finde fokus.

Drama
Focus

USA, 2015

Instruktion: Glenn Ficarra & John Requa

1 time og 44 minutter

Premiere i 45 danske biografer


Selv om Steven Soderberghs fabelagtige kupfilm ”Ocean’s Eleven” er en løs genindspilning af en film fra 1960, er det altså Soderberghs film, der efterhånden er blevet en klassiker i sin genre. Den er både fiks og morsom og til tider romantisk. Det er alt sammen noget, som ”Focus” prøver at gøre efter.

Will Smith spiller Nicky, en kvik svindler, der kan overbevise hvem som helst om hvad som helst. Da han møder tricktyven Jess, bliver han besnæret af hendes talent, gåpåmod og udseende. Han bliver en slags mentor for hende, og senere slår de også privat pjalterne sammen, men pludselig afslutter Nicky deres forhold.

Der går tre år, før de mødes igen, og denne gang arbejder de ikke sammen. Tværtimod. Will Smith er langt mere afdæmpet i sit spil, end man kender det, og det klæder ham. Til gengæld kan selv ikke hans – her melankolske – charme få et tydeligt opdelt treakters manus til at hænge ordentligt sammen.

Romantikken ikke så vigtig

Der er fokus på romantikken, men det er svindelnumrene, der holder publikum fanget. Egentlig bliver man hurtigt ligeglad med, om de to nu får hinanden eller ej; det er mere interessant at gætte med på, hvem der udmanøvrerer hvem i spillet om millionerne. Men det punkteres så hele tiden af kærlighedsforviklinger.

På den måde kommer filmen til at sætte sig mellem to stole. Intentionen om at give karaktererne en bredere psykologisk forankring i fortællingen bryder modigt med de klassiske genrekonventioner, men det kræver bedre skuespillere og et stærkere manus at få det til at lykkes for alvor.

Anmeldelse af Step Up Revolution

09-08-2012: Formlen for mainstream dansefilm er stivnet midt i en bevægelse og går nu i uskøn hak. Men det burde være muligt at kombinere overvældende street dance med en troværdig historie. Læs artikel

Anmeldelse: Crazy, Stupid, Love

08-09-2011: Steve Carell og Co. skulle have fokuseret mere på galskab end på ægteskab i en kedelig komedie. Læs artikel

Anmeldelse: Alt hvad du har

13-01-2011: Styr sikkert uden om denne dødssejler. Læs artikel

Anmeldelse: Letters to Juliet

12-08-2010: Pragtfulde skuespillere, hjertevarme menneskeskildringer og det gyldne, toscanske landskab rammer Romeo og Julie-myten ind. Læs artikel

Anmeldelse af Far from the Madding Crowd

23-04-2015: Thomas Vinterbergs filmatisering af Thomas Hardys roman fra 1874 er ikke fejlfri, men den når glimtvist stormfulde højder. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...