Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Jauja | film.guide.dk

Mødet med det øde land

Den argentinske instruktør Lisandro Alonso åbner nye muligheder i filmsproget.

Historisk drama
Jauja

Dansk-argentinsk 2014

Instruktion: Lisandro Alonso

1 time og 48 minutter

Premiere: Cinemateket, København


Brændingen bruser, blæsten blæser, himlen er blå, landskabet grønt, fladt og øde. Vi er i Patagonien, det sydligst landskab i Argentina, engang i 1880’erne.

En dansk officer, kaptajn Dinesen, sidder ørkesløs på en klippe med sin 15-årige datter Ingeborg, der ønsker sig en hund, som kan følge hende, hvor hun går.

Hunden bliver en slags ledemotiv filmen igennem. Men hvorfor Karen Blixens far og mor skal lægge navn til de to, og hvad de overhovedet har at gøre i den film, forbliver en gåde.

Fabel og western

Det er en rå verden med ensomme mænd, afstumpede sjæle i kolde omgivelser, hvor en argentinsk officer, en liderlig bøf, vil i lag med pigen, men afvises – af faderen mere end af hende. Om natten sniger hun sig ud af teltet og stikker af med en soldat. Dinesen tager af sted for at lede efter hende. Han finder soldaten, mishandlet halvt til døde, og hvad voldsmændene har fordømt, klarer han og fortsætter i stigende desperation gennem buskstepper, klippeformationer og grå ørkenstrækninger – udmattet og nedbrudt.

Det er historien, der udvikler sig til på én gang metafysisk fabel og western og er blevet sammenlignet med John Fords klassiker ”Forfølgeren” (1956). Viggo Mortensen, der her yder en mageløs, grænseoverskridende præstation som den mere og mere udkørte og fortvivlede Dinesen, lever mageligt op til John Wayne hos Ford.

Selv om han er ene mand det meste af filmen, er han ikke den eneste hovedperson. Han spiller sammen med landskaberne, blæsten, lydene, i en tung symfoni. Det er flot! Mod slutningen møder han Ghita Nørby, der sider både foran og inde i en grotte og som Sophus Clausens Sibylle »åbner som et forhæng sit udslagne hår«. Hun lægges en række pseudodybsindige sentenser i munden. Som epilog: Et spring fra fortid til nutid, fra en primitiv, barbarisk verden til en kultiveret, hvor man tager sig nænsomt af skabede hunde.

Nyskabende filmsprog

”Jauja”, der skal være navnet på et middelalderligt slaraffenland, et El Dorado, er her reduceret til forgæves stræben, fad spiritualitet og dorsk sanselighed. Det er en film, der giver sig tid: statiske, klare, knugende smukke billeder af ugæstmilde landskaber, et fåtal af minimale, næsten umærkelige kamerabevægelser, lange uklippede passager.

De fleste biografgængere vil se ”normale” film, der udfolder Hollywoodæstetikken. Som Fassbinders debutfilm, ”Kærlighed er koldere end døden” (1969), vil ”Jauja” sikkert skræmme dem langt væk, men fryde og fascinere dem, der er åbne over for nye muligheder og landvindinger i filmsproget.

Personligt hælder jeg til Hollywood, men betages dog af en film som denne og kan ikke udelukke, at vi i Lisandro Alonso har fået en ny, stor, original filmkunstner.

Anmeldelse af Stille hjerte

12-11-2014: Filmdrama: Skabelonen lader sig ikke skjule, men Bille Augusts fine kammerspil om aktiv dødshjælp er trods det konstruerede præg en betagende størrelse. Læs artikel

Anmeldelse af Rosita

16-04-2015: Drama: Det giver en besk smag i munden, at titelkarakteren Rosita, en postordrebrud fra Filippinerne, forbliver en rekvisit i fortællingen om et far og søn-forhold. Læs artikel

Anmeldelse af Mennesker bliver spist

25-02-2015: Erik Clausens karakter bliver kuk-kuk af demens, men kærligheden består. Det er ret rørende. Men man må sluge, at hans filmsprog er irret til. Læs artikel

Anmeldelse af Kapgang

28-08-2014: Filmdrama: Niels Arden Oplev beviser med den charmerende 1970’er-ode ”Kapgang” endnu en gang, hvilken dygtig filmhåndværker han er. Læs artikel

Anmeldelse af Det andet liv

06-08-2014: Drama: Særligt de modige castingvalg gør Jonas Elmers smalle comebackfilm til et både interessant og mystisk filmisk kludetæppe. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...