Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Selma | film.guide.dk

En præst i kamp for rettigheder

Biografisk film: I byen Selma i staten Alabama udkæmpedes de hårdeste kampe for sortes rettigheder i begyndelsen af 1960’erne under præsten Martin Luther Kings karismatiske ledelse. Filmen skildrer højdepunkter i borgerretsbevægelsens – og hans historie.

Selma

USA, 2014

Instruktion: Ava DuVernay

2 timer og 8 minutter


»Selma er det værste sted i verden,« sagde den store sorte amerikanske forfatter James Baldwin.

Byen Selma i Alabama var i 1965 skueplads for voldsomme raceuroligheder på grund af borgerretsbevægelsens kamp for de sortes valgret, som den med grov chikane forfatningsstridigt blev hindret i at udøve.

I filmens optakt ønsker en sort kvinde at lade sig registrere som vælger. Hun afkræves svar på, hvor mange retskredse der er i staten, og svarer korrekt, hvorpå navnene på dommerne kræves. Dem kender hun selvfølgelig ikke og afvises.

Det bliver værre: I 1963 omkommer fire sorte skolepiger, da en kirke bombesprænges. De skyldige bliver aldrig pågrebet. Myndighederne trækker på skulderen.

Luther King i centrum

Det er baggrunden for filmens portræt af præsten Martin Luther Kings fredelige, men stædige, opslidende, farefulde kamp for de sortes ret til at stemme. Med den rå bulldog, sheriffen Jim Clark, i spidsen og bag ham guvernør George Wallace (her spillet af Tim Roth) reagerede myndighederne med uhørt brutalitet, især da de splittede en fredelig march, ”Bloody Sunday”, den 7. marts 1965, og en demonstrant hensynsløst blev likvideret.

B971932901Z.1_20150325190716_000+G72K48D0.1-0.jpg

Ifølge instruktøren, den sorte kvinde Ava DuVernay, skal filmen i højere grad fokusere på borgerretsbevægelsen – derfor titlen – end på Martin Luther Kings person. Alligevel er det ham, der er i centrum, ham, som man husker: Det er hans beslutninger og hans anfægtelse, der griber og giver historien dens drive – især fordi han spilles med en fabelagtig beherskelse, usvigelig stilsikkerhed og subtil følelse – så det er som at møde King i virkeligheden – også fordi skuespilleren David Oyelowo taler med en værdighed og en oratorisk patos, der minder om Martin Luther Kings, skønt man ikke har kunnet bruge hans taler. Ophavsrettighederne til dem har Steven Spielberg, der siges også at arbejde på en film om det sorte ikon.

Der går en lang, sej og pinefuld kamp forud for den endelige sejr, den tre dage lange march i marts 1965 fra Selma til Montgomery. 25.000 mennesker deltog under beskyttelse – omsider – af 2.000 soldater og 1.900 fra Nationalgarden. Og præsident Lyndon B. Johnsons stemmeretslov trådte i kraft i august 1965.

Benspænd

Af benspænd mod Martin Luther King kom de groveste fra FBI-bossen Edgar Hoover, et slibrigt magtsvin, der lod præsident Johnson (Tom Wilkinson) forstå, at man uden videre kunne eliminere King, »landets mest notoriske løgner«, som han sagde. Men Johnson sagde nej tak af frygt for en mere radikal leder. Hoover søgte så at skandalisere King med optagelser af påståede seksuelle udskejelser, men uden held – og de lod hans kone, Coretta, iskold. Hvad hun derimod frygtede, var anonyme trusler om mord på hende og hendes børn.

B971932901Z.1_20150325190716_000+G72K48DI.1-0.jpg

»Jeg kan ikke vænne mig til dødens nærhed. Den skaber en tung tåge omkring mig,« klagede hun.

Også guvernør Wallace gjorde, hvad han kunne for at eliminere bevægelsen, men blev sat på plads af præsidenten, der i filmen uberettiget fremstår som en snu politisk kyniker. Han og King indså, at sammen kunne de vinde, men adskilt ville de tabe.

Som skildring af begivenhederne i Selma, af et vendepunkt i USA’s historie, af de sortes kamp for ligestilling, anerkendelse og værdighed – den er som bekendt ikke afsluttet endnu – og af Marin Luthers Kings beslutsomhed, anfægtelser og gudstro – er filmen uafbrudt engagerende.

Fra først til sidst skildres urolighederne, konfrontationerne med myndighederne, de store marcher medrivende – trods historiske unøjagtigheder – så ”Selma” minder om Spike Lees stærke, vredesdirrende ”Malcolm X” (1992) – en film om en mere radikal og aggressiv aktivist for sortes rettigheder i det amerikanske samfund.

Anmeldelse af Big Eyes

05-03-2015: Tim Burtons biografiske film om kunstneren Margaret Keane og hendes svindlermand er underholdende, men uden aura. Læs artikel

Anmeldelse af Lovelace

20-11-2013: Biografi: Der er mere end hendes legendariske oralsex-evner i historien om pornoikonet Linda Lovelace. Læs artikel

Anmeldelse af NO

13-06-2013: Drama: Reklamens semantik er magtfuld. Det fik den chilenske diktator Pinochet at føle, da en valgkampagne drevet af reklamefolk vendte folkestemningen i 1988. Begavet og rørende film formidler historien. Læs artikel

Anmeldelse af End of Watch

29-11-2012: Autentisk og råt drama om politikorpset i Los Angeles giver blå mærker i hukommelsen. Læs artikel

Anmeldelse: Michael Clayton

11-10-2007: Interessen fanges fra først til sidst, og filmen anbefales til efterårsferien. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...