A Single Man

A Single Man

USA, 2009

Instruktion: Tom Ford

1 time 40 minutter

Premiere i dag i 10 biografer landet over

Designeren Tom Ford har efter eget udsagn altid set sig selv som en kommerciel designer i modsætning til haute couturens klæde-kunstnere. Ligesom mode balancerer også film mellem kunst og kommers, og nu, hvor han er sprunget ud som filminstruktør, er der ingen tvivl om, at han har taget en anden hat på.

I ”A Single Man” er der så meget æstetisk vovemod, at nogle sikkert vil kalde Ford for en visuel vigtigper, men ikke desto mindre må enhver filmelsker begejstres over Fords kærlighed til mediet, som gennemsyrer filmen.

Her er en mand, der elsker at lave billeder, som kan trylle med farver og figurer, så man bliver helt rundtosset. Og vigtigst af alt, han bruger det til at fortælle en historie.

Colin Firth spiller den homoseksuelle engelsk-professor George Falconer, der i sommeren 1962 sørger over tabet af sin partner gennem 16 år.

Den dag, vi møder og følger Falconer, er han ved at give op. Cuba-krisen ulmer, frygt er den følelse, som mennesker ifølge Falconer lader sig styre alt for meget af - angsten for det fremmede, for det, der stikker ud og er anderledes, er blevet retningsstyrende.

Netop det er svært for Falconer, der er homoseksuel i en tid, da det endnu ikke var noget nær accepteret og slet ikke, hvis man levede i et overklasseborgerligt forstadskvarter, hvor konen pudsede sølvtøjet, mens manden tog på arbejde.

Tab og sorg

Men det er ikke historien om den seksuelle minoritets besværligheder, der er i fokus i historien, der bygger på en roman af Christopher Isherwood.

”A Single Man” handler om tab og sorg og om at lade sig enten drukne i den eller at gribe et græsstrå på bredden og hive sig op til overfladen igen. I sin essens en smuk historie om kærlighed og om at finde mening i en tilsyneladende meningsløs tid.

Historien fortælles med flash backs, så publikum bliver introduceret for den energiske Jim (Matthew Goode), Falconers døde partner, og Ford lader farverne folde sig ud i billederne fra den glade tid, mens de trækkes ud af nutidsfortællingen.

Fejende flot

Det og andre kunstneriske greb forbinder stil og indhold fornemt, men er også på nippet til at tage fokus fra fortællingen. Man kan se, at Tom Ford er en ambitiøs mand, og det er dejligt ikke at behøve at tage 3D-briller på for at blive visuelt udfordret i biografen. Men det er også det, der gør filmen en anelse fragmentarisk og følelsesmæssigt usammenhængende.

For en debutant er det dog alligevel en fejende flot film, og ikke mindst fordi Ford har formået at få den ellers så stive Colin Firth til at folde sig ud i sin mest imponerende og rystende intense præstation nogensinde.