Life During Wartime

Life During Wartime

USA, 2009

Instruktion: Todd Solondz

1 time 36 min.

Premiere i dag i Grand i København og Øst for Paradis i Århus

Kulsort humor og grotesk syrede situationer. Filmens omdrejningspunkt er de tre voksne søstre, Joy, Helen og Trish.

De forsøger hver på sin måde at holde fast i en flig af forstilt livsmod for ikke at drage det tunge, opgivende suk.

Den ene forlader sin speedsexsnakkende mand, den anden har berømmelseskuller i det hule Hollywood, og den tredje forsøger i stadig anstrengt optimisme at lege familielegen med tre børn og uden mand, der sidder fængslet for pædofili.

Todd Solondz har trods en lidt skabelonramt tilgang skabt den måske bedste film siden ”Happiness” fra 1998. ”Life During Wartime” fortsætter 11 år efter, at ”Happiness” sluttede - med de samme karakterer, men med nye skuespillere.

Udtrykket er mere hærget, figurerne mere flossede og et spinkelt lag fernis vipper faretruende på kanten af huden - parat til at falde og vise dyret i os alle.

Forstørret glassplint

Tematikken er fortsat pædofili, ulidelig (u)lykke og anstrengt familiesamliv. Instruktøren har tilmed forstørret glassplinten og føjet emner som terrorisme og tilgivelsens væsen ind i fortællingen.

I en bemærkelsesværdig interessant sekvens anført af en uskyldig børnerøst spørges der: »Hvad kan glemmes, og hvad kan tilgives. Kan man glemme, men ikke tilgive, og kan man tilgive uden at glemme?« Og i en for instruktøren vanlig sex-sekvens gøres seksuel ophidselse på en og samme tid naturligt og grænseoverskridende, da den normale mor forklarer sin bette søn om at blive våd ved en mands berøring.

Grotesk humor og dødens alvor glider kælent mod hinanden, og manuskriptet leger med tunge spørgsmål om mørket i menneskets natur. Kede sig gør man bestemt ikke, og for en gang skyld er der tale om en film, hvor ører, næse og øjne spiles helt ud for at være sikker på at indfange hver en bid.

De svære pointer

Todd Solondz tør som få gå direkte til de svære pointer, som fælleskulturen har stærk berøringsangst overfor: Hvorvidt man skal forbyde de mærkelige og mørke sider af menneskets natur? Og hvordan skal vi finde ud af at være mennesker sammen på trods af alt mørket, som vi bærer rundt på.

Solondz virker til at tro på tilgivelsen opnået gennem forståelsen og giver en lyst til at se filmen igen.