Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Far from the Madding Crowd | film.guide.dk

Anmeldelse af Far from the Madding Crowd

Thomas Vinterbergs filmatisering af Thomas Hardys roman fra 1874 er ikke fejlfri, men den når glimtvist stormfulde højder.

Drama
Far from the Madding Crowd

England, USA 2015

Instruktion: Thomas Vinterberg

2 timer og 21 minutter

Premiere 23. april i 100 danske biografer


En fræk fårehyrde, en melankolsk gårdejer og en selvglad soldat. Det er de tre mænd, der alle forelsker sig i den selvstændige kvinde Bathsheba Everdene i Thomas Hardys roman fra 1874, som Thomas Vinterberg har filmatiseret, og som i glimt når stormfulde højder.

Den danske instruktør har kastet sig over et engelsk periodedrama, og det er en helt ny genre for Vinterberg, der hidtil har haft en forkærlighed for at skildre samspilsramte mænd. Skiftet er nogenlunde lydefrit, men selvom han har arbejdet med romanforlæg før (”Submarino”, 2010), virker det, som om han har gabt over en lidt for stor mundfuld.

Overgangen fra roman til film er behæftet med flere potentielle faldgruber. En af dem er, at man forsimpler forlægget i den slankekur, som man nødvendigvis må sætte det oprindelige materiale på, således at det kan passe til et par timers filmformat. Ved at springe mellemregninger over bliver karakterernes psykologi så anorektisk tynde, at de kan komme til at fremstå som menneskelige postulater.

Det er faktisk ikke problemet med Vinterbergs 1800-tals-mennesker, og det skyldes ikke mindst de særegne og begavede skuespillere, som udfylder skoene på kvinden i centrum og hendes tre bejlere. Men selv de kan ikke spille sig ud af, at overgangene fra en tid til en anden, fra en følelsesmæssig tilstand til en anden, bliver ualmindeligt abrupte. Man savner næsten de bedagede mellemtekster med en sætning som ”Flere år senere…”.

Forløb mangler

For at nå at udfolde hele historien om de tre mænd, der gennem Bathsheba Everdenes unge kvindeliv gør krav på hendes opmærksomhed, komprimeres mellemforløbene, eller de springes bare helt over. Og så har man bare at holde godt fast i det violinklagende soundtrack for at blive ved med at tro på Bathshebas forelskelser.

Filmatiseringen af Thomas Hardys roman fra 1874, der på dansk kom til at hedde ”Fjernt fra verdens vrimmel”, da den udkom herhjemme i 1943, er en dramatisk skildring af en kvinde og tre mænd, der alle bejler til hende. Først møder hun som ung Gabriel Oak (Matthias Schoenaerts), der betages af hendes selvstændighed. Han frier til hende, men hun er ikke interesseret i at binde sig til en mand, eller rettere: Hun vil ikke være en mands ejendom.

Det er beskrivelsen af en herlig kvindefrigørelse, men det er også de bastante udtalelsers film. Senere arver hun penge og en gård, og da fårehyrden Oak samtidig mister alt, hvad han ejer, er et giftemål helt umuligt. Hun kan ikke gifte sig under sin økonomiske stand. Hun flytter ind på sin nye gård, træder i karakter ved at fyre en doven ansat i staben og ved selv at deltage i det daglige arbejde. Oak bliver ansat på gården. Everdenes nye nabo er den ensomme, følsomme, fyrreårige ungkarl William Boldwood (Michael Sheen), som først modvilligt, senere hengivent tager imod den nye kvinde på egnen, som han prøver at tiltrække ved at opliste sine materielle ejendomme. »Jeg har nogle meget interessante svin.« Ubehjælpsomt på en sød måde.

Sanselige chokbølger

Selvom Bathsheba sender nysgerrige blikke efter Boldwood, er det den flotte soldat Frank Troy, der sender sanselige chokbølger gennem hende. Hans falliske sværd kløver hendes modvilje og gør plads for, at han kan stjæle hendes hjerte og få adgang til hendes skød. Man må tro, at Vinterberg leger med klichéerne med åbne øjne, og er bevidst om de Freudianske fortolkningsbilleder, der præsenteres i så rigt mål. Det bliver morsomt, for meget, men også elskeligt. Skal man le eller græde, når der bliver sunget om, at ingen mand må stjæle en kvindes timian fra urtehaven? Jeg holdt af det, ikke mindst fordi skuespillet forblev naturalistisk, ligesom billedsiden af danske Charlotte Bruus Christensen holdes afdæmpede på trods af de storladne naturmotiver.

”Far from the Madding Crowd” handler om klasseskel, ægteskabet som fængslende institution, kvinders uafhængighedskamp og naturen som skæbneforsegler, både den natur, vi bærer indeni os, her beskrevet som primitive, dyriske drifter, og som den, vi kan se ud på og bevæge os i. Det er en stor mundfuld, men for romantikeren er den værd at smage på.

Anmeldelse: Pomp og pragt mangler dybde

15-05-2013: Baz Luhrmanns filmatisering af F. Scott Fitzgeralds ”Den store Gatsby” er en legesyg glimmerkanon, der alt hurlumhejet til trods dog virker sært bedaget. Læs artikel

Anmeldelse: Shame

08-03-2012: Michael Fassbenders nøgne portræt af en destruktiv sexafhængig mand byder på en voldsom køretur rundt i skammens mørke kroge. Læs artikel

Anmeldelse: Submarine

08-09-2011: ”Submarine” kan blive en coming-of-age-filmklassiker. Læs artikel

Anmeldelse: An Education

22-04-2010: Lone Scherfig indfrier alle forventninger til den herhjemme længe ventede ”An Education”. Læs artikel

Anmeldelse: Vicky Christina Barcelona

21-11-2008: Woody Allen har ladet sig inspirere af de franske instruktører Truffaut og Rohmer. Med den baggrund har han skabt sit helt eget, vidunderlige kunstværk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...