Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Amazonia | film.guide.dk

Et tamt jungleeventyr

Denne monotone junglefilm forlader sig på skønheden i det vilde, men instruktøren forsømmer at gøre en interessant film ud af sit fascinerende materiale.

Familiefilm
Amazonia

Frankrig/Brasilien, 2013

Instruktør: Thierry Ragobert

1 time og 29 minutter


Man skal være mere end almindeligt svær at imponere, hvis man ikke bliver bare en smule betaget af de forbløffende dyre- og naturskildringer i franske Thierry Ragoberts jungleeventyr ”Amazonia”. For vel er det vanvittigt at kunne komme så tæt på vilde dyr som leoparder, giftige edderkopper, krokodiller, og jeg skal komme efter dig, men desværre lykkes det ikke Ragobert at gøre de flotte optagelser til andet end netop dét.

Historien i den – meget modigt – dialogfri film er ellers den, at den lille kapucinerabe Saï, der er vant til et domesticeret liv i fangenskab, efter et dramatisk flystyrt havner ene og forladt i Amazonas vilde jungle, kun overladt til sine egne spegede overlevelsesevner.

Man kan godt forstå, at filmen forsøges lanceret som en familiefilm, så bedårende den lille abe er.

Det røde halsbånd

Det er ikke småting, Saï udsættes for. Hans overlevelsesinstinkter er selvsagt slørede, eftersom han aldrig har måttet forholde sig til den vilde verden, som hans art oprindelig stammer fra. Men man får brug for hjælp i den vildtvoksende regnskov, hvor darwinismens grundregler hersker, og hvor en lille abe, hvor nuttet den end måtte være, ikke levnes mange chancer ved fejltrin.

Det står derfor klart for Saï, at hans chancer er bedst, hvis han finder sig nogle artsfæller, og til alt held – en fransk puddel havde ikke haft mange chancer i ”Amazonia” – kan han slå sig ned med en flok andre kapucineraber, der ikke er tynget af Saïs karakteristiske røde halsbånd, der i den grad skiller ham ud fra dyrene omkring sig.

Alt for artigt

Det står soleklart, at Ragobert gerne har villet lave en smuk film, og det er ”Amazonia” bestemt også blevet. Imponerende er det at opleve de storslåede billeder folde sig ud i 3D, men mindre kan gøre det.

Filmens problem er, at den ikke formår at fortælle en spændende historie. Med så mange potentielle konflikter synes det hele meget artigt og tamt. Der skal selvfølgelig ikke gå Disneys vidunderlige klassiker ”Junglebogen” (1967) i en så naturbaseret film, men lidt mere ramasjang havde klædt den. Især hvis den skal appellere til børn. ”Amazonia” giver heller ikke – som eksempelvis den fremragende ”Project Nim” (2011) – et videre indblik i dyrenes psykologi, hvorfor filmen ender som en temmelig overfladisk affære.

Anmeldelse af Paddington

15-01-2015: Et bamsekram til familiefilmen om Paddington, der er allemandseje i England. Læs artikel

Anmeldelse: Pigen og ræven

30-10-2008: Prægtige natur- og dyreoptagelser i sentimental fransk børnefilm. Læs artikel

Anmeldelse af Sangen fra Havet

19-02-2015: Oscarnomineret og halvdansk animationsfilm sprutter af fortælleglæde og legelyst. Læs artikel

Anmeldelse af Girlhood

04-12-2014: En barsk, men livsbekræftende film om en ung pige, der i et forsøg på at undslippe sin sociale arv vader lige ind i den. Læs artikel

Anmeldelse af Chinese Puzzle

24-07-2014: Tredje film i serien om en gruppe mennesker, hvis liv flettes sammen af børn, kærlighed, sex og venskab, er lun, men ikke skarp eller humoristisk nok til at holde længden ud. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...