Artiklens emner:

Susanne Bier beskyldes for racisme

Filmen "Hævnen" er en forlængelse af den islamfjendtlige "Fitna" og Muhammed-tegningerne, mener det sudanske udenrigsministerium. Zentropa afviser.

Filmen er en forlængelse af den islamfjendtlige hollandske film "Fitna" og de danske Muhammed-tegninger, mener det sudanske udenrigsministerium.

Susanne Biers film tager udgangspunkt i krigen i Sudans Darfur-region og trækker spor fra flygtningelejre i Sudan til hverdagen i en sydfynsk provinsby.

TV: Se klip fra optagelserne til filmen

LÆS OGSÅ: Skandinaviske stjerner filmer på Sydfyn

Sudans udenrigsministerium oplyser i en pressemeddelelse, at folkene bag "Hævnen" har til hensigt at "gengive ikke-eksisterende forhold i Darfur", og at filmen repræsenterer "et nyt skridt af de fjendtlige kræfter, der arbejder på at forlænge krigen i Darfur".

Talsmanden for Sudans udenrigsministerium, Muawiya Osman Khalid, siger, at "produktionen af denne racistiske film må betragtes som en ny forlængelse af den notoriske 'Fitna'-film og tegningerne, der fornærmer profeten Muhammed". Det skriver det officielle sudanske nyhedsbureau Suna tirsdag.

Flygtninge ført bag lyset

Khalid siger, at det danske filmhold har gennemført optagelser i Kukobi-flygtningelejren i Kenya.

Her har holdet, ifølge Khalid, ført flygtninge bag lyset ved at få dem til at spille krigsofre fra Darfur mod en betaling på mellem 2000 og 5000 kenyanske shilling hver.

Talsmanden for det sudanske udenrigsministerium siger, at indbyggere i Kukobi-lejren har indledt en kampagne imod filmen.

Forbøffelse hos Zentropa

I Danmark reagerer Zentropa med forbløffelse på beskyldningerne og afviser kritikken.

»Intet kunne være firmaet mere fremmed, og jeg skal hermed fastslå, at Zentropa altid har og altid vil respektere alle religioner og alles ret til at dyrke disse religioner på egen måde.

Firmaet har som det eneste selskab i Skandinavien muslimske instruktører ansat og har med mange film formidlet både nuancerede og personlige film, der skildrer den muslimske verden på yderst respektabelt vis,« hedder det i en meddelelse fra Zentropa underskrevet af Peter Aalbæk Jensen.

Uforklarlig reaktion

Han forklarer uddybende, at Zentropa har brugt et regionalt filmselskab, der kender lokal kodeks og lov og orden, som samarbejdspartner og til at stå for aftalerne i etableringen af en fiktiv flygtningelejr.

»Det selskab har fungeret som vores mavefornemmelse. Det er folk, som vi har tillid til, og som vi har brugt før. Jeg kan ikke forklare, hvorfor Sudan reagerer sådan,« siger Peter Aalbæk Jensen.

Filmens producer Sisse Graum ønsker ikke at udtale sig.

Filmen er slet ikke færdig

I Det Danske Filminstitut følger Claus Ladegaard, områdedirektør for produktion og udvikling, sagen. Instituttet har støttet filmen med syv mio. kr., og der er i intet i projektet, der efter hans opfattelse bekræfter Sudans fortolkning af filmen, som i øvrigt slet ikke er færdiglavet og derfor ikke kan være kommet til regeringens fulde kendskab.

»Filmen handler om en mand, der rejser til et uspecificeret afrikansk land for at arbejde for Læger Uden Grænser. Her oplever han nogle ting, der sætter hans liv i Danmark i relief.

Der er intet i manuskriptet, der har med religiøs konflikt at gøre. Jeg har talt med producenten i dag, og jeg ved, at der ikke er foretaget afgørende ændringer i manuskriptet. Derfor kan jeg kun gætte på, hvorfor Sudans regering reagerer på denne måde, og det vil jeg ikke begive mig ud i,« siger Claus Ladegaard.

Premiere næste år

Blandt de medvirkende i "Hævnen" er skuespillerne Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen og svenske Mikael Persbrandt.

Det Danske Filminstitut støtter filmen med syv millioner kroner. Den ventes i biograferne til august i år.

Anmeldelse: Hævnen

26-08-2010: Svigt og sorg er de underliggende temaer i filmen ”Hævnen” - og den er fremragende. Læs artikel

Anmeldelse: Jernladyen

23-02-2012: Filmdrama: ”Jernladyen” om Margaret Thatcher er et medrivende epos om en ung, viljestærk, begavet piges vej til tinderne og om hendes nedtur og sluttelige forfald og ensomhed. Læs artikel

Nyhed: Iransk drama vandt Guldbjørnen i Berlin

19-02-2011: Den iranske film "Nader og Samins skilsmisse" vinder Guldbjørnen ved den 61. filmfestival i Berlin. Læs artikel

Nyhed: "Submarino" nomineret til filmpris

24-08-2010: Thomas Vinterbergs social-drama kæmper med om Nordisk Råds Filmpris 2010. Læs artikel

Nyhed: Dansk fængselsfilm solgt til USA

18-05-2010: Den biografaktuelle "R" kan snart ses i både USA, Frankrig og Canada. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...