Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 af 6
Artiklens emner:

Anmeldelse: Away from her

Smuk hyldest til kærligheden, der selv sidst i livet kan være flygtig.

AWAY FROM HER

Canada, 2006

Instruktion: Sarah Polley

1 time, 50 minutter

Premiere i Grand Teatret i

København


At miste sin elskede må stå som det mest smertefulde for de fleste. Når kærligheden så oven i købet stadig er på sit højeste, og tabet sker på grund af en så udspekuleret fjende som sygdommen Alzheimers, er det næsten endnu mere forfærdeligt.

Ikke desto mindre er det situationen for Grant og Fiona, der lykkeligt har stået hinanden bi i næsten 50 år. Deres forhold har haft de op- og nedture, man nødvendigvis må igennem i løbet af et langt liv, men hos hinanden finder de en misundelsesværdig ro. Så sorgen er stor, da Fiona pludselig begynder at miste sig selv, hun er ikke i stand til at huske som tidligere, og da det bliver klart, at der ikke er noget at stille op, lader hun sig, til Grants store fortrydelse, frivilligt indlægge på et hjem med speciale i netop Alzheimers.

Hun glemmer ham


En af stedets mere aparte regler er, at beboerne ikke må få besøg i den første måned, og en ulykkelig Grant må efterlade sin hustru i de fremmede omgivelser.

Da han en måned senere vender tilbage, har hun ingen egentlig erindring om, hvem han er, men er til gengæld begyndt at nære varme følelser for Aubrey, en ældre herre i rullestol.

Ude af stand til at tvinge hendes hukommelse frem må Grant sidde på sidelinjen som en afventende iagttager, mens den kvinde, han var allertættest på, har forladt ham mentalt.

Komplekse følelser


Den unge skuespillerinde med det sarte udtryk, Sarah Polley (kendt fra film som ”My Life Without Me”, ”The Secret Life of Words” og ”The Sweet Hereafter” af Atom Egoyan, der i øvrigt har været med til at producere ”Away From Her”), har instrueret og skabt en film fyldt med følelser af den mere komplekse slags. Alzheimers er ikke det mest sexede filmemne, men med så fornemme skuespillere som evigtyndige Julie Christie og Gordon Pinsent i de bærende roller, flankeret af blandt andre Olympia Dukakis, spiller filmen fint op mod sit tunge emne.

Hvis man som undertegnede var af den skuffe, der ikke kunne udholde Bille Augusts fesne ”En sang for Martin”, der også behandlede Alzheimers-problematikken, må man bestemt ikke lade sig afskrække. ”Away From Her” kan uendeligt meget mere.

kultur@jp.dk

Anmeldelse: Nawals hemmelighed

17-08-2011: Døden ender ikke historier, men begynder nye. En canadisk Oscar-kandidat er dybt bevægende. Læs artikel

Anmeldelse: Hvis ikke os, hvem så?

22-09-2011: Filmen om bl.a. Gudrun Ensslin fra Rote Armee Fraktion er holdningsløs. Tillige afvikles den alt for langsom. Læs artikel

Anmeldelse: Barneys mange liv

30-06-2011: Paul Giamatti spiller igen en lille mand, der gør et enormt indtryk. Læs artikel

Anmeldelse: Water

04-10-2007: Smuk, men barsk fortælling fra kolonitidens Indien. Læs artikel

Anmeldelse: Skal, skal ikke

06-07-2011: Tudetøsefilm er slet ikke umulig at elske. Det er faktisk svært at lade være. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...