Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Venus i pels | film.guide.dk

Rollerne byttes om

Polanskis seneste film udspilles i et teater og handler om prøverne på et sadomasochistisk skuespil med kun to medvirkende.

Drama
Venus i pels

Frankrig, 2013

Instruktion: Roman Polanski

1 time og 36 minutter

Premiere i dag i København, Aarhus, Odense, Gentofte og Aalborg.


Historien udspringer af skuespillet ”Venus i pels” (2010) af den amerikanske dramatiker David Ives, der igen bygger på en roman af samme navn (1870) af Leopold von Sacher-Masoch, efter hvem fænomenet sadomasochisme har navn, og herom handler filmen.

Handlingen udspilles i en nedslidt teatersal – især på scenen – i Paris, hvor instruktøren Thomas træt og udkørt og uden held har afsluttet prøverne med emner til den kvindelige hovedrolle, Vanda. Lige før lukketid stormer en opkæftende, neurotisk anmassende pige ind i salen. Hun insisterer på rollen, men afvises. Hun insisterer og afvises igen, men får langsomt viklet Thomas ind i sit spin, så han giver sig. Faktisk viser hun sig med livfuld energi at kunne drive Thomas til at gennemspille stykket med sig, så rollerne byttes om undervejs, og magtspillet mellem stykkets to personer og filmens to personer skifter, til hun får overtaget.

Tre-i-én

Dels ser vi så en masochistisk instruktør over for en sadistisk skuespiller, dels hører vi en underfundig dialog fuld af skæv humor, hvor replikkerne snart er fra stykket, snart udløses af de tos indbyrdes kamp. Dens formel er fra ”Judits Bog” i Det Gamle Testamente, hvor det om hærføreren Holofernes hedder: »Herren ramte ham og gav ham i en kvindes hånd« – idet Judit huggede hovedet af ham.

Vi får altså fire personer, idet de to hver for sig spiller en anden. Men filmen bliver faktisk til en tre-i-én, idet Vanda spilles sanseligt og skræmmende af Polanskis kone, Emmanuelle Seigner, mens Mathieu Amalric som Thomas ikke blot ligner Polanski af udseende, men tilmed minder om en alderstegen playboy, der fanges i sin egen kreation.

Men også selve filmen er en tre-i-én: teaterstykket, de tos mentale brydekamp og en raffineret dialogisk undertekst, der taler uden ord.

Erotiske malerier

Vi kommer ikke ud af teatret, og i filmens anden halvdel melder den trættende klaustrofobi sig, som ofte indfinder sig i skuespilfilmatiseringer. Alligevel fascinerer det enkle og gennemkomponerede i billedforløb og lyssætning fra først til sidst, og genialt akkompagneres handlingens bølgebevægelser af Alexandre Desplats musik.

I 1992 lavede Polanski – også med Emmanuelle Seigner i hovedrollen – en film af samme beskaffenhed, ”Bitter måne”. I løbet af de 22 år siden er []hans kunstneriske koncentration og visuelle dynamik blevet forfinet og afklaret som et af de erotiske renæssancemalerier, der afslutter filmen.

Anmeldelse af Før vinterkulden

30-10-2014: Beskedent drama fra manden bag ”Jeg har elsket dig så længe” vækker mindelser om Hanekes ”Skjult”. Læs artikel

Anmeldelse af Fortiden

13-03-2014: Den iranske instruktør Asghar Farhadi har skabt endnu et levende, bevægende værk, der viser, hvor genial en instruktør han er. Læs artikel

Anmeldelse af Cykeltur med Molière

03-10-2013: Fascinerende historie om to gamle skuespillervenners møde i et forsøg på at lave en opsætning af Molières drama ”Misantropen”. Læs artikel

Anmeldelse af Familien Bélier

14-05-2015: En fin lille film om en familie, hvor far, mor og lillebror er døvstumme, mens storesøster på 16 fungerer normalt og stilles i det svære valg mellem familien og en sangerkarriere. Læs artikel

Anmeldelse af Gett – sagen om Viviane Amsalem

05-03-2015: Spændende, oprivende og vittigt israelsk skilsmissedrama udfoldes med voldsomt temperament og kvindeundertrykkelse i rabbinsk retssal. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...