Anmeldelse: Water for Elephants

kærlighedsfilm

Water for Elephants

USA, 2011

Instruktion: Francis Lawrence

105 minutter

Premiere i dag i Palads, CinemaxX og Dagmar i København samt i 54 biografer landet over

Det er verdens ældste historie: Dreng må droppe dyrlægestudierne, stikker af og får arbejde i cirkus, hvor han forelsker sig i cirkusdirektørens smukke hustru. Okay, måske ikke verdens ældste historie, men der er unægteligt noget klassisk appellerende ved den sært altmodisch, men ingenlunde ucharmerende fortælling om polske Jacob (Robert Pattinson), hvis forældre dør i en tragisk ulykke, hvorfor knægten forgældet er nødt til at søge ud i den store, vide verden.

Hans lykke synes dog gjort, da han uforvarende hopper om bord på et cirkustog, der ikke umiddelbart er venligt stemt over for den polske yngling. Han indlemmes dog i den brogede flok, og hurtigt finder de ud af, at de kan bruge Jacob som læge for de mange, ualmindeligt oversete cirkusdyr.

Det skal gå galt

Hurtigt får Jacob en svaghed for den smukke Marlena (Reese Witherspoon), der er gift med den temperamentsfulde, karismatiske og svært jaloux cirkusdirektør, August. Og så må det jo gå galt.

Historien i ”Water for Elephants” fortælles som en unødvendig rammefortælling, hvor den aldrende Jacob kigger tilbage på sin fortid, hvilket ikke umiddelbart tilføjer filmen nogen kvalitet.

Rammen gør os dog med det samme opmærksom på, at fortællingen skal lede frem til et dramatisk kli maks, men røber klogeligt ikke hvilket.

Til gengæld er filmen overraskende velfungerende i det lange flashback, og Robert Pattinson, der bekræfter sin status som hjerteknuser efter ”Twilight”-succeserne, og altid dejlige Reese Witherspoon sprudler som det forbudt forelskede par, mens den smukke, majestætiske elefant Rosie giver fysisk vælde til deres kærlighedshistorie.

Skræmmende og latterlig

Som slangen i deres uskyldige paradis gør Christoph Waltz en prægtig figur som August, manden uden selvkontrol, der af kærlighed og afmagt øver vold mod både mennesker og dyr - ikke mindst den enorme Rosie, der skal redde det konkurstruede etablissement. Han syder i sin (selv)lede og virker på en gang skræmmende og latterlig.

”Water for Elephants” er en klassisk romance, der glimrer ved netop at insistere på ikke at søge eksperimenter. Der er lidt slinger i valsen, som i en af afslutningsscenerne, hvor det ikke just er filmisk troværdigt, når en flok vilddyr animeres rundt i manegen - i bogstaveligste forstand.

Instruktør Francis Lawrence har tidligere instrueret musikvideoer og den moderat underholdende ”I Am Legend” (2007), men viser med ”Water for Elephants” tæft for noget så elementært som en gedigen og decideret romantisk kærlighedsfilm.