Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 af 6
Artiklens emner:

Tænk på et tal

Kun nogenlunde amerikansk film om gambling.

21

USA, 2008

Instruktion:

Robert Luketic

To timer tre min.

Premiere i dag

i biografer landet over


Den voldsomt intelligente Ben Campell (det nye amerikanske stjerneskud Jim Sturgess) vil gerne læse medicin på Harvard. Han har karaktererne og alle relevante anbefalinger, men ikke de mange penge, som elitestudiet kræver. Og millionær bliver han ikke ligefrem i herreekviperingsforretningen, hvor han arbejder sammen med sine to nørdede venner.

Da han en dag imponerer sin matematikprofessor Mickey Rosa (Kevin Spacey), indvies han i et lukket selskab af kløgtige medstuderende, der under ledelse af Rosa trænes i at tælle kort på de mest komplicerede måder og vinde store summer på talentet i Las Vegas.

Og det kører virkelig for Ben. Skolens smukkeste pige Jill (Kate Bosworth), der også er med i black jack-logen, forelsker sig i ham, og netop som han er tæt på at opnå de forjættede 300.000 dollars, der skal skaffe ham adgang til Harvard, stiger succesen ham til hovedet, og han er tæt på at miste alt.

Sand historie
”21”, der er baseret på en sympatisk og sand historie om fem ferme universitetsstuderende, er en film helt uden overraskelser, og den er opbygget efter en meget klassisk formel. Det gør, at den hele vejen igennem er moderat underholdende, men heller ikke mere end det.

Kevin Spaceys evindeligt manipulerende lærer er ved at være en trættende figur, som man efterhånden har set ham inkarnere en gang eller to for meget, og Laurence Fishburnes korporlige kasino-overvåger er alt for bastant til at virke troværdig.

Til gengæld fungerer spillet mellem Bosworth og Sturgess upåklageligt, og det gør, at man faktisk kan overse, at de tre andre i teamet er svært karikerede.

”21” vil med garanti tilfredsstille sin primære målgruppe, der elsker film om den underkuede, der klarer sig på trods, men man taber, hvis man sætter sine penge på en vindende filmoplevelse.

Anmeldelse: Another Happy Day

24-12-2011: Hårdtslående og velspillet, men ujævnt indie-drama kammer over i misantropi. Læs artikel

Anmeldelse: Moneyball

15-12-2011: Solidt filmhåndværk og konsekvent øje på basebolden gør ”Moneyball” til en seværdig historie om en af amerikansk kulturs grundpiller. I centrum funkler Brad Pitt og Jonah Hill som et umage makkerpar. Læs artikel

Anmeldelse: The Way Back

31-03-2011: Peter Weirs ørkenvandring bliver … nå ja, en ørkenvandring. Men skildringen af Gulag-lejrenes grusomhed er betimelig. Læs artikel

Anmeldelse: The Eagle

24-03-2011: Vingefanget er begrænset i en ny historisk film. Læs artikel

Anmeldelse: 127 Hours

03-02-2011: En ensformig film om en mand, der bliver fanget i en klippespalte i 127 timer. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på film.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...