Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af If I Stay | film.guide.dk

Mellem liv og død

Overnaturlige krøller spænder ben for semisød ungdomsromance.

Drama
If I Stay

USA, 2014

Instruktion: R.J. Cutler

1 time og 47 minutter

Premiere i 10 biografer landet over


Der er en halvsød ungdomsfilm godt skjult et sted i R.J. Cutlers (manden bag bl.a. Vogue-dokumentaren ”The September Issue” (2009)) overnaturlige miskmask ”If I Stay”. Det nørdede, men smukke cellotalent Mia (Chloë Grace Moretz) bliver pludselig ombejlet af skolens lækre rockstjerne, Adam (Jamie Blackley), og deres forelskelse, der trodser deres indbyrdes forskelle, er ganske rørende.

Men det er ikke det, som Cutlers film, der er baseret på young adult-bestselleren af Gayle Forman, handler om. For filmen, der fortælles i en ukompliceret flashback-struktur, er centreret om en forfærdelig trafikulykke, hvor hele Mias familie kvæstes. Men på åstedet sker der det magiske, at Mia svæver ud af sin egen bevidstløse krop og kommer til at kunne betragte efterspillet, hvor forældrene, hendes lillebror og hun selv svæver mellem liv og død.

Og det fungerer ikke. Dels har Chloë Grace Moretz, som ellers har imponeret som udspekuleret barnebarn i tv-serien ”30 Rock”, ikke psykologisk tyngde nok til at gøre sin karakter kompleks, og dels vader Cutler beredvilligt ind i alle tænkelige (og utænkelige) klicheer, der relaterer sig til emnet.

Forskruet glansbillede

Forspillet, hvor særligt Mias familie, der består af to – i filmens optik – uhørt seje forældre og en alarmerende sød lillebror, er i fokus, opstiller et så forskruet og omklamrende glansbillede af familieidyl, at der ikke er plads til at blive rørt. Og når instruktøren samtidig insisterer så intenst på, at det netop er det, man skal, så knækker filmen, og det rørende udebliver.

Anmeldelse af Labor Day

19-06-2014: Med ”Labor Day” har Jason Reitman skabt et velspillet gidselkammerspil om kærlighedens vildveje. Læs artikel

Anmeldelse: Youth In Revolt

10-06-2010: En godkendt ungdomsfilm om den svære første forelskelse. Læs artikel

Anmeldelse: Dear John

06-05-2010: ”Dear John” er en forvirrende film med flimrende tråde, der stritter i hver sin retning, men man kan glæde sig over, at en af birollernes ukronede konger: Richard Jenkins. Læs artikel

Anmeldelse: Guddommelige dråber

28-08-2009: Under en sentimental fernis og mellem klicheer om franske vin-snobber og amerikanske bonderøve gemmer sig en fin film for alle vin-elskere i ”Bottle Shock”. Læs artikel

Anmeldelse af Far from the Madding Crowd

23-04-2015: Thomas Vinterbergs filmatisering af Thomas Hardys roman fra 1874 er ikke fejlfri, men den når glimtvist stormfulde højder. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...