Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af 9. april | film.guide.dk

Anmeldelse af 9. april

Krigsfilm: Noget så sjældent som en dansk film om den tyske invasion i 1940. I hele sit anlæg og forløb en sympatisk, afdæmpet og autentisk virkende skildring af kampene i Sønderjylland og fint karakteriserende typespil i samtlige roller.

9. april

Danmark, 2015

Instruktion: Roni Ezra

1time og 33 min.


Danskere med historisk bevidsthed vil vide, at der inden for de seneste godt 200 år er tre slag, der værker som ar og sår i nationen: Københavns bombardement i dagene 2.-5. september 1807, rømningen af Dannevirke den 5. februar 1864 og besættelsen den 9. april 1940, da der i Sønderjylland faldt 16 danske soldater, og 20 blev såret.

Kort efter Besættelsen opstod der konspirationsteorier om forræderi på højeste politiske plan. Den mest sejlivede gik ud på, at udenrigsminister P. Munch på et møde i Rostock den 17. marts med SS-føreren Heinrich Himmler skulle have aftalt en de facto kapitulation og en proforma dansk modstand ved en tysk invasion.

I dag fæstner næppe nogen lid til teorien, men det står fast, at den socialdemokratiske-radikale regering i årene forinden var indstillet på, at landet ikke kun forsvares. Flere har derfor peget på det forargelige i, at man den 9. april ofrede værnepligtige i kamp til ingen verdens nytte. De i filmen her til slut interviewede veteraner mener dog ikke, at ofrene var forgæves.

Se trailer for filmen her

Få danske film om emnet

I sammenligning med mængden af amerikanske film om Anden Verdenskrig og i betragtning af, hvor stærkt den stadig dominerer historieforskningen og den almindelige bevidsthed, er der lavet forbavsende få danske film om besættelsestiden – en halv snes velsagtens. Senest blev ”Hvidsten Gruppen” (2012) en solid folkelig succes, men også ”Flammen og Citronen” (2008) var et hit.

Til de bedste hører Ole Roos’ oversete filmatisering af Aalbæk Jensens roman ”Kridtstregen” (1976) – ”Forræderne” (1983) – med dens bundfrosne vintergrå, sorthvide billeder svarende til to desperate dessertøres sjælelige forfrysninger.

Og nu altså ”9. april”, der er en uprætentiøs og renfærdig film! Ingen sensationslyst, ingen anklager mod nogen – indirekte, måske – og uden splattereffekter. Dens handlingselementer forbindes til en ulastelig helhed: Det er svært at bevare overblikket, men det er det også for den deling, vi følger: Hvor i landskabet befinder de sig? Hvilken vej skal de? Én deling er på cykel (!), en anden på motorcykel op gennem Sønderjylland – væk fra grænsen, som ikke kan holdes. Udrustningen virker utilstrækkelig og kan intet stille op mod de tyske panserkøretøjer, skønt man får ram på en del tyskere – hvor mange?

De tapre og chanceløse

Slaget er tabt

Der er i optakten på kasernen en truende, rå tone de værnepligtige imellem, men de holder sammen, da det gælder, og de får individuelt liv som den menige chauffør, der drømmer om at komme hjem og blive brugsuddeler, blive gift og få en masse børn.

Grotesk er det, at når soldaterne udmattede når frem til byerne – Aabenraa, Haderslev – stimler folk nysgerrigt sammen – som om det er et dyrskue, der åbner, indtil man pludselig bliver beskudt, reagerer i panik, og en lille dreng får en kugle i brystet. Man hæfter sig også ved den ældre gårdmandskone, der har givet soldaterne husly og pusterum. Til delingsføreren, sekondløjtnant Sand, forklarer hun: »For 20 år siden var egnen her tysk, det gjorde såmænd ikke den store forskel.«

Sekondløjtnanten er i tvivl om, hvad forholdsordrerne går ud på, men ordrer pareres med militær disciplin, uanset hvor urimelige de kan synes. Forstærkninger aflyses, delingen må klare sig, som den kan, og når Haderslev, hvor der kæmpes i gaderne, men forgæves. Kommunikationen opadtil brister. Slaget er tabt, før det kom i gang. Anmeldere: "9. april" gør kort krigskapitel relevant

Man aner ikke, at regeringen i København har kapituleret to timer før, man måtte overgive sig, og en tysk officer venligt forundret spørger, hvorfor i alverden man fortsatte.

Smertelig vrede

Historikere har sagt god for filmen, og den har en uafviseligt autentisk atmosfære, noget altmodisch i hele sit anlæg. Den er fint bemandet med forskellige typer, og i front yder Pilou Asbæk en af karrierens bedste præstationer. Han har kommandoen, er loyal og beslutsom, men i tiltagende grad resigneret, og hans forstenede ansigt til slut vidner om en smertetonet vrede, som ellers kun en Richard Burton kunne udstråle.

Anmeldelse: Den sorte pimpernel

01-11-2007: Historien om den svenske folkehelt Harald Edelstam drukner i en pinligt dårlig produktion. Læs artikel

Anmeldelse af Stille hjerte

12-11-2014: Filmdrama: Skabelonen lader sig ikke skjule, men Bille Augusts fine kammerspil om aktiv dødshjælp er trods det konstruerede præg en betagende størrelse. Læs artikel

Anmeldelse af Våbensmuglingen

04-06-2014: Den halvdokumentariske historie om våbensmugleren Niels Holck, hans mislykkede aktion i Indien og den efterfølgende, langstrakte udleveringssag er uafbrudt vedkommende. Læs artikel

Anmeldelse af Kapringen

20-09-2012: Splitte mine bramsejl, hvor er det elegant lavet, mener Jyllands-Postens anmelder. Læs artikel

Anmeldelse: Hvidsten Gruppen

01-03-2012: En vellykket film om Hvidsten Gruppen med flere magtfulde skuespil-præstationer. Der er dog også skønhedspletter. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...