Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Human Capital | film.guide.dk

Når borgerskabet grilles

Smart komponeret satire over borgerskabets tomme, stive tilværelse – bygget op omkring en kriminalhistorie. Men satiren bliver for demonstrativ.

Drama
Human Capital

Italien, 2013

Instruktion Paolo Virzi

1 time og 51 minutter

Premiere i 19 danske biografer


Filmen er blevet kaldt en neo-noir – efter de ofte fremragende sort-hvide krimier, der prægede amerikansk film i den umiddelbare efterkrigstid, og som stadig dukker op en sjælden gang – Roman Polanskis ”Chinatown” (1974) og Curtis Hansons ”LA Confidential” (1994) f.eks. Neo-noir er nu så meget sagt, for i sin kærne er ”Human Capital” en misantropisk satire over borgerskabet.

Den er ganske smart skruet sammen, komponeret i tre historier med fokus på hver sin person; de er nært forbundet og krydser hinanden undervejs, så man ser den samme scene fra forskellige vinkler og synspunkter. En fjerde episode opsummerer og konkluderer de tre foregående, og man følger handlingen opmærksomt og nysgerrigt, men filmen har bismag og er for eftertanken en besk sag.

I centrum står en stenrig, sleben milanesisk forretningsmand, Bernaschi, og hans kone, Carla, fint spillet af Valeria Bruni Tedeschi, søster til sangerinden Carla Bruni, Nicolas Sarkozys kone.

Ørkesløs luksus

Fru Bernaschi har opgivet en skuespillerkarriere til fordel for et ørkesløst liv i luksus. Men firmaet er i krise og han irritabel. Parret har en forkælet, øretævende teenagersøn; det er ham, der sætter gang i handlingen.

Men der er også en fidel plattenslager og småsvindler, Dino, der vil gøre forretninger med de store. Han kommer i klemme og tyr til pengeafpresning og det, der er værre. Han har en datter, Serena, lidt af en dulle, der kærester med forretningsmandens søn, men alligevel ikke vil vide af ham. For hun er løbet ind i en knægt fra de lavere klasser. Han er en slags social taber med arrede arme efter snit og problemer med myndighederne, men han er god nok. Han indtager en central rolle i den krimigåde, der strukturerer filmen, som begynder med, at en tjener på vej hjem fra arbejde bliver kørt ned af en flugtbilist.

En trist og tom tilværelse

Mens de rige alle som én er reaktionære og racister og fortabt i kedsomhed og bekymringer, er Dino forsumpet i sine lurvede ambitioner og beskidte tricks. Og de har alle sammen rigtigt godt af det! Så aldeles forudsigeligt – hvad ellers? – knytter filmen sentimentalt sit håb til det unge par, Serena og hendes forkomne, udstødte kæreste.

De riges tilværelser er trist og tom, gold og glamourøs udvendighed. I sin rastløshed forsøger Carla at realisere sine teaterdrømme og en udenomsaffære, men begge dele ender i det sammenbrud, der aftegner sig i hendes smerteligt opgivende ansigtsudtryk.

Ingen tvivl om hensigten

Som film er ”Human Capital” umiddelbart fascinerende. Den er da også blevet modtaget med begejstring og indstillet til en Oscar som årets bedste ikke-amerikanske film. Men som moralsk fabel falder den sammen. Man mærker hensigten og bliver forstemt.

Anmeldelse: Enter the Void

11-05-2011: Instruktøren er exceptionelt ambitiøs og talentfuld. Resultatet er et lommefilosofisk skrummel. Læs artikel

Anmeldelse: I Am Love

02-12-2010: Mesterlige Tilda Swinton bærer poetisk film på sine blege skuldre. Læs artikel

Anmeldelse: Mine aftener i Paradis

19-06-2009: Operatørrummets herskere, Toto og Alfredo, blænder op for et romantisk og filmmagisk øjeblik. Læs artikel

Anmeldelse: Stille kaos

12-12-2008: Stilfærdigt fremragende italiensk drama om en mand, der møder døden og finder sig selv. Læs artikel

Anmeldelse af Habemus Papam

12-07-2012: Film: ”Habemus Papam” savner retning og trækker i langdrag, men byder på et glædeligt gensyn med den 86-årige Michel Piccoli. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...