Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Den store skønhed | film.guide.dk

Anmeldelse af Den store skønhed

Man kan ikke ønske sig mere af en film. ”Den store skønhed” er lystig og lyrisk turbulent, et satirisk, surreelt blik på det moderne Italien.

DRAMA/SATIRE
DEN STORE SKØNHED
Italien, Frankrig, 2013
Instruktion: Paolo Sorrentino
2 timer og 22 minutter
Premiere i 11 danske biografer
 

Hvor skal man begynde? Der er jo intet tilbage at ønske sig efter mødet med Paolo Sorrentinos ”Den store skønhed”.

Det er mulighedernes land. Her kan man fortabe sig i modernitetens alting og ingenting, lade sig beruse af hedonismen og befamle af dekadencen. Man kan dyppe sig i satiren, skælve af æstetisk erkendelse eller blot lade det barokke brus oversvømme sig.

Det er en storslået, visionær og bidsk drøm af en film. To en halv times buldrende togtur gennem et surrealistisk landskab.

Dekadent liv

Togføreren er den 65-årige Jep Gambardella (Toni Servillo), der lever et dekadent liv i midten af Rom, som beskrives mere som en tilstand end som et sted. Både visuelt, musikalsk og sprogligt har Sorrentino kløerne fremme, og han kradser i det italienske bourgeoisis overflade, i de intellektuelles selvforståelse og ikke mindst i den katolske kirkes uhellige selvforherligelse. Det er Fellini i en moderne udgave, men naturligvis først og fremmest bare Sorrentino, der før har vist, hvor mesterlig en instruktør han er med “Il Divo“ (2008).

Her var det politikeren Giulio Andreotti – en institution og en myte i italiensk politik – der blev skabt som surreal filmisk persona af Sorrentino. Og ikke mindst af Toni Servillo, der er en hyppig genganger i instruktørens værker. Andreottis motto var: ”Magten slider på dem, der ikke har den”, men i ”Den store skønhed” forholder det sig omvendt.

Magten slider på Jep, der har gjort alt for at blive konge af det mondæne, siden han kom til Rom som ung. Nu tynger kronen. Selvom han fisker i et feststemt og sminket menneskehav, får han aldrig for alvor lykken eller skønheden på krogen. Han har i sin tid skrevet en kritikerrost roman, men det er længe siden. Han ved godt, at der er noget ynkeligt ved hans statur og hans nu støvede bidrag til kunsten. De mange fester, han er vært for, er en kompensation og en flugt. Men også en pointe.

En digtersjæl

Jep er en dandy, der ser ned på alt hverdagsligt. Men han lider ikke af den arrogantes ellers så typiske åndelige forhudsforsnævring. Jep er et dobbelt menneske, han er inkarnationen af Charles Baudelaires arketypiske digtersjæl. En, der både kan favne en vulgær overfladedyrkelse og renhjertet higen efter ægte skønhed. Både han og filmen smider om sig med syndens blomster og skaber lyrisk turbulens. Det moderne Italien går ikke ram forbi. Men det gør tilskueren heller ikke. Der er intet tilbage at ønske sig.

Anmeldelse: Terraferma

10-05-2012: Sammenstødet er italienske Emanuele Crialeses hovedfokus. Læs artikel

Anmeldelse: Drengen med cyklen

26-04-2012: Filmdrama: Der er intet nyt under solen hos Dardenne-brødrene - og gudskelov for det! Læs artikel

Anmeldelse af Grace of Monaco

21-05-2014: ”Grace of Monaco” er et drivende sentimentalt melodrama, der forsøges piftet op med et nådesløst ligegyldigt politisk drama. Læs artikel

Anmeldelse af Reality

13-06-2013: Vores tørst efter berømmelsens hurtige fix skildres med humor og finesse i italiensk komedie. Læs artikel

Anmeldelse af Lykkelige omstændigheder

05-07-2012: Maven vokser, og det samme gør rædslerne i denne morsomme og afvæbnende forældreskabsfilm. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...