Anmeldelse: Beyond

Drama

Beyond

Sverige/Finland, 2010

Instruktion: Pernilla August

1 time 39 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Leena lever et lykkeligt liv med sin dejlige mand og deres to smukke døtre. Indtil en skæbnesvanger morgen, hvor hun modtager et opkald om, at den mor, hun ikke har haft kontakt til i mange år, er syg og ligger for døden.

Leena lammes og nægter at forholde sig til meldingen, men Johan, der ikke anede, at hans kone overhovedet havde en mor, tager affære og insisterer på, at hele familien tager til Ystad for at besøge den nyvundne mormor på dødslejet.

Så simpelt er det ikke for Leena, og efter en nedbarberet scene i den svømmehal, hvor hun som barn fandt frirum, dykker hun ned i vandet og lader samtidig barndommens grufulde minder komme op til overfladen.

Loyale erindringer

Resten af filmen former sig nu som en blanding af nutidshændelser og Leenas erindringer, der smukt spiller sammen og gensidigt forklarer hinanden.

Vi har indset, at barndommen ikke har været lykkelig, og den debuterende instruktør, Pernilla August, gør heller ikke ”Beyond” til et spørgsmål om at lade publikum gætte på præcist, hvor grusom, den har været. I stedet bruger hun de effektive flashbacks til 1970'ernes trøstesløse Sydsverige på at skabe en af de mest loyale barndomserindringer - på godt og ondt - der er set på film.

Her er vi entydigt i Leenas øjenhøjde og oplever en ukuelig pige, der alt for tidligt har skullet forholde sig til ting, som ikke burde overgå nogen. Og som filmen skrider frem, giver den voksne Leenas adfærd mere og mere mening.

Troværdig smerte

”Beyond” lever først og fremmest i kraft af sine fænomenale skuespilpræstationer. Som personinstruktør må August være brillant, for hun får det absolut bedste frem i alle medvirkende. Særligt skal selvfølgelig Noomi Rapace som den voksne Leena og den guddommeligt talentfulde Tehilla Blad, der inkarnerer Leena som barn, fremhæves.

De to forlener karakteren med troværdig smerte, ærlighed og glæde; særligt sidstnævnte kunne være blevet overset, men det er en vigtig komponent i skildringen, og de to ligeværdige skuespillerinder formår fornemt at få det frem.

”Beyond” er både tankevækkende, rørende og modbydelig - et skandinavisk drama af kammerspilsmættet intensitet, der med enkle midler fortæller en evigtgyldig historie.