Nina Hoss spiller hovedrollen i "Eine Frau in Berlin" som journalisten, der er vidne til Den Røde Hærs erobring af Berlin - og de forfærdende konsekvenser det fik for de mange efterladte kvinder i den mandefattige hovedstad.
Filmen ”Eine Frau in Berlin” er baseret på dagbøger skrevet af Marta Hiller, som var en ung pige, da den sovjetiske røde armé invaderede Berlin i 1945. Filmen har premiere i Berlin i denne uge, og den vækker stærke følelser for dens behandling af en mørk og længe ignoreret afkrog af den tyske historie.
I filmen spiller den tyske skuespillerinde Nina Hoss en journalist, der er vidne til et rige i frit fald, da de sovjetiske soldater indtager Berlin. Filmen er en skræmmende beretning om de voldtægter og den brutalitet, som omringede de tyske kvinder, og om en kvindes kamp for at blive herre over sin egen skæbne.
I det kommunistiske Østtyskland, hvor Sovjetunionen blev betragtet som en nær ven og beskytter, blev de mørke dage fra efterkrigstidens Tyskland glemt, og i Vesttyskland blev de skjult bag lås og slå som foruroligende familiehemmeligheder.
”De tyske soldater, der vendte hjem fra krigen, ønskede ikke at blive konfronteret med deres koners, døtres og mødres umenneskelige oplevelser. Der var en form for dobbelt fortielse. Mændene fortiede deres oplevelser fra fronten, og kvinderne fortiede deres lidelser,” fortæller Nina Hoss til den engelske avis The Times.
Historikere har længe forsøgt at bearbejde og gøre tyskerne bevidste om de foruroligende fortielser, men ifølge Nina Hoss har Tyskland kollektivt undveget konfrontationen.
I løbet af de seneste år er Tyskland dog i højere grad blevet bevidst om sin egen fortid, og film som for eksempel Oliver Hirschbiegels ”Der Untergang” er et bevis på, at flere tyskere ønsker at forholde sig til de mange fortielser, som har hersket siden Anden Verdenskrig.
”Eine Frau in Berlin” er et eksempel på, hvordan tyskerne forsøger at komme overens med fortidens syndere. Filmen lægger Marta Hillers skræmmende skildringer direkte frem. Den fortæller om de sovjetiske soldaters ankomst til Berlin, og om hvordan de nøje udvalgte deres ofre, jagtede dem gennem gaderne og til sidst naglede de rædselslagne kvinder fast til jorden.
”Jo mere jeg læste af historien, jo mere gik det op for mig, hvilket helvede disse kvinder gennemlevede. Måden, hun (Marta Hiller, red.) har nedfældet sine erindringer på, viser, at hun forsøgte at komme overens med sin fortid ved at undertrykke sine følelser,” fortæller Nina Hoss til Reuters.
Marta Hillers dagbøger udkom allerede som bog i 1950’erne, men tyskerne undgik dengang bogen på grund af dens dystre skildringer. Bogen blev udgivet anonymt for at beskytte Marta Hiller, og den skildrer med en uhyggelig præcision hendes egne oplevelser som voldtægtsoffer under den sovjetiske okkupation af Berlin. Marta Hiller døde i 2001 og blev først efter sin død identificeret som forfatteren bag bogen.
Bogen blev genudgivet i 2003 og blev godt modtaget af de tyske læsere, men flere valgte dog at opfatte bogen som en fiktiv fortælling snarere end et historisk dokument.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



