Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af En chance til | film.guide.dk

Ud af forældreskabet

Drama: Faderen handler, og moderen græder. Susanne Biers film om retten til forældreskabet er for konstrueret til at blive andet end en god idé på papiret.

En chance til

Danmark, 2014

Instruktion: Susanne Bier

1 time og 42 minutter

Premiere i 119 danske biografer


Efter Susanne Biers mislykkede amerikanske film ”Serena”, der fik dansk premiere i slutningen af sidste år, kunne man håbe, at titlen på hendes nye film var en profeti, der gik i opfyldelse og gav hende netop det, en chance til.

På den anden side skal Susanne Bier slet ikke bevise på ny, at hun er en talentfuld instruktør. Det har hun etableret for længe siden, og der skal mere end en enkelt svipser til at slå sprækker i det fundament. Men ”En chance til” er ikke den vellykkede efterfølger til ”Hævnen”, som det kunne ligne.

Her benyttes ellers de samme ingredienser: et grundsolidt stjernecast, en eksistentiel og moralsk fortælling om at træffe valg skrevet til replikker af Biers faste partner Anders Thomas Jensen. Det kunne være så godt, men så er det faktisk skidt.

Det samme bonmot gælder for filmens karakterer.

Gode og dårlige forældre

Politimanden Andreas (Nikolaj Coster-Waldau) har lige fået et barn med sin kone Anna (Maria Bonnevie). Det er hårdt at få sådan en lille størrelse, især fordi han græder meget. Men vi kan forstå, at forældreskabet har været længe undervejs, og at familieudvidelsen er mere end ønsket.

Andreas og hans partner Simon (Ulrich Thomsen) bliver rystede, da de tager ud til husspektakler hos et junkiepar (Nikolaj Lie Kaas og Lykke May Andersen), og finder en baby smurt ind i egen afføring og gemt væk i et skab. Kontrasten mellem det gode og det dårlige forældreskab er slående, og heri gemmer sig filmens tvist.

For da Andreas får mulighed for at rette op på det, som han selv synes er en stor uretfærdighed, fratager han et andet par dets mulighed for at være forældre. Han stjæler det mishandlede barn. I hans optik giver han barnet, men også sig selv og sin kone en chance til. Kan han det?

»For mig er det mere værdifuldt at stille spørgsmålene end at komme med svarene. Jeg har dem ikke.«

Svigtende mødre

Mødrene i filmen er ikke just beskrevet med stor subtilitet, men er stereotypt forestillede, følelsesstyrede kvinder.

Maria Bonnevie slår som altid benene væk under sit publikum, men hun gør det nærmest på trods i sin spinkle rolle. Topmodellen Lykke Mai har lært at græde på kommando. Hendes forslåede amatørisme gør sig mildest talt ikke godt i selskab med kapaciteter som Kaas og Coster-Waldau.

De er de handlende fædre, der ikke nødvendigvis gør det rigtige, men som i det mindste gør noget. Og det er denne reproduktion af kønsklicheer og rollefordeling, der blandt andet får filmens drama til at føles så konstrueret. Man tror simpelthen ikke nok på karaktererne og deres valg, selv om især Nikolaj Coster-Waldau giver Andreas menneskeligt fylde.

Susanne Bier har oftest noget på hjerte, for hun vil noget med sine film, og det skal man være taknemmelig for. Her lykkes det bare ikke for hende at gribe chancen for at omforme ideen om et moralsk dilemma til et troværdigt biografdrama.

Anmeldelse: Hævnen

26-08-2010: Svigt og sorg er de underliggende temaer i filmen ”Hævnen” - og den er fremragende. Læs artikel

Anmeldelse af Ida

27-11-2014: Den polske film ”Ida” er et æstetisk storværk, men også en glædesløs, asketisk og næsten forceret artfilm. Læs artikel

Anmeldelse af Nordvest

18-04-2013: Realismedrama er mainstream tæt på det forudsigelige. Læs artikel

Anmeldelse: Dirch

25-08-2011: Zandvliet og Co. får kun spredt applaus for Passer-drama. Det fortættede følelsesdrama revner. Læs artikel

Anmeldelse: Frit fald

28-04-2011: Heidi Maria Faisst udviser igen sublim evne til at formidle svære følelser i "Frit fald". Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...