Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Skytten | film.guide.dk

Spændingen dræbes af forklaringer

Drama: Det lykkes ikke Annette K. Olesen at gøre en thriller ud af sin historie om klimapolitik og falske løfter.


Skytten
Danmark, 2013
Instruktør: Annette K. Olesen
1 time 34 minutter
Premiere i dag i en række biografer landet over
 

Det er virkelig ærgerligt, men desværre sandt. Annette K. Olesens seneste spillefilm minder om et udvidet afsnit af tv-serien ”Borgen”.

For selv om det for så vidt højdramatiske emne om lyssky klimapolitiske usandheder og en geofysiker, der krydser grænsen mellem aktivisme og terrorisme, samt en dygtig journalist, der fanges i sagens centrum, umiddelbart lyder som stoffet til en stor spændingsfilm, lykkes det aldrig Annette K. Olesen og hendes dygtige hold at løfte emnet til noget, der virkelig kan mærkes.

Et brudt valgløfte

Trine Dyrholm, et evigt lyspunkt i dansk film, spiller graverjournalisten Mia Moesgaard, der har specialiseret sig i klimapolitik. I en alt for lang intro til filmen ser vi i en række tv-klip, hvordan den siddende regering netop er blevet valgt på baggrund af løfter om at føre en grøn politik, der skal sikre bæredygtighed og forsøge at bremse den forestående miljøkrise. Så da den selvsamme regering et års tid senere offentliggør sin støtte til et olieboringsprojekt i det nordøstlige Grønland i samarbejde med USA, er dommen utvetydig: Regeringen har brudt et valgløfte.

Selv om Mia står for at skulle rejse til Calcutta for at hente den datter, som hun skal adoptere, kastes hun på grund af sin viden i Deadline til en debat med udenrigsminister Thomas Borby (Nikolai Lie Kaas). Han slår fast, at aftalen er ansvarlig over for miljøet, men Mia kalder regeringens metoder et hvidt snit i demokratiet og konkluderer, at der nok skal komme en protest fra folket, som vil føle sig overhørt i denne proces.

Den pressede Borby forvrænger hendes udtalelser og anklager hende for at komme med opfordringer til vold – Mia og Thomas Borby kender hinanden fra det venstreorienterede aktivistmiljø fra begyndelsen af 1990’erne, skal et gammelt billede senere vise – men selv om Mia blankt afviser, er noget alligevel sat i gang.

Skydevåben og hætte

For sideløbende med den politiske tumult i Danmark sidder geofysikeren Rasmus (Kim Bodnia) i Grønland og ved, at Mia har ret. Regeringen har løjet om de tal, der fremlægges for befolkningen, for i virkeligheden er der meget større oliereserver at hente i Grønland, og dermed er der også en væsentligt større klimatrussel til stede.

Rasmus rejser tilbage til Danmark og tager med det samme kontakt til sin gamle skytteforening, hvor han får fingrene i et skarprettet våben. Han har en plan, og han helmer ikke, før han bliver hørt.

Rasmus beslutter sig for at lade Mia være ”vejen, ad hvilken” han vil lade sit budskab komme ud, så han begynder i dække af sin hætte at fodre hende med oplysninger, som hun ikke helt ved, hvad hun skal stille op med. Fristet af at fortælle sandheden kommer hun til at indgå en uhellig alliance med skytten, men da han i mellemtiden er begyndt at affyre hemmelige skud mod de involverede politikere i aftalen, bliver det sværere at forholde sig til hans vendetta, der eskalerer med ustoppelig kraft.

For mange forklaringer

Der er mange fine ting på spil i ”Skytten”, men sat sammen lykkes det ikke at gøre det til en rigtig interessant film. For alle aspekter lige fra avisredaktionens presseetiske dilemmaer over regeringens faktaroderi til skyttens lige lovlig udpenslede agenda forlenes med en næsten pædagogisk overtydelighed, som ikke ligefrem er at foretrække i en thriller.

 For snarere end at trække spændingen og slå ned i det ubekendte abonnerer ”Skytten” på tendensen fra ”Borgen” til stavepladedramatik, hvor spændingen slås ihjel af for mange forklaringer.

Trine Dyrholms kvindelige journalist er det værste eksempel. Allerede fra filmens anslag står det klart, at den dedikerede karrierekvindes adoptionsplaner vil forplumres, og når skytten formulerer, at det også er mord, når vandstanden på Grønland stiger og forårsager oversvømmelse i Indien, bliver filmens dilemma skåret ud i pap, ligesom det heller ikke er videre opfindsomt, at vi skal se smeltende isblokke, hver gang der er gået en dag. Den er sivet ind.

Bedst fungerer ”Skytten” visuelt, hvor Rasmus Videbæks fantastiske billeder af København faktisk formår at skabe det klaustrofobiske spændingsrum, som filmen som sådan forsømmer.

Jeg er ydmyg over for livet

Anmeldelse: Lille soldat

13-11-2008: Annette K. Olesens nye film "Lille soldat" er bedre som personskildring end som samtidsbillede. Trine Dyrholm viser atter sin store spændvidde som skuespiller. Læs artikel

Anmeldelse: Kandidaten

29-08-2008: ”Kandidaten” er et dansk bud på en klasssk, amerikansk spændingsfilm. Filmen underholder, men overbeviser ikke i længden. Læs artikel

Anmeldelse af En chance til

14-01-2015: Drama: Faderen handler, og moderen græder. Susanne Biers film om retten til forældreskabet er for konstrueret til at blive andet end en god idé på papiret. Læs artikel

Anmeldelse af Fasandræberne

01-10-2014: Krimithriller: Den anden filmatisering i serien om Afdeling Q og den introverte retfærdighedsjæger Carl Mørck er drejet af fingernemme filmhåndværkere. Læs artikel

Anmeldelse af En du elsker

23-04-2014: Filmdrama: ”En du elsker” hviler sig faretruende tæt op ad det banale. Bedre bliver det ikke af, at Mikael Persbrandt ikke kan synge i rollen som rocksanger. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...