Anmeldelse: Ben X

Drama

Ben X

Holland/Belgien, 2007

Instruktion: Nic Balthazar

1 time 33 min.

Premiere i Vester Vov Vov i København

Belgiske Nic Balthazars debutfilm om den autistiske Ben er da også først og fremmest en trist film, der skal minde os om vigtigheden af at behandle hinanden - og særligt dem, der er anderledes - ordentligt, og ikke mindst en film, der skal give tilskueren en dårlig smag i munden.

Men på et tidspunkt tager ”Ben X” en drejning, som ikke skal afsløres her. Et fatalt vendepunkt, der gør ofret til vinder og stiller skurkene tilbage i taberposition. Og dermed bliver filmen et snedigt skoleeksempel på, hvordan filmiske forventninger kan omvendes.

Hævn i cyberspace
Ben (den debuterende Greg Timmermanns) lider af Aspergers syndrom, en form for autisme, der gør ham socialt handicappet og derfor ensom i den normale skole, hans far stædigt insisterer på til sin søn.

Ben finder kun trøst og glæde i computerspillet Archlord, hvor han kan tage cyberspace-hævn og være en sand helt over for sin kvindelige medspiller Scarlite, som han aldrig har mødt i virkeligheden, men som dukker op for at assistere Ben i hans planlagte end game.

”Ben X” lader computerspillet indtage filmen på en usædvanlig måde, lige som Bens virkelighedsopfattelse og filmens virkelighed interagerer og overlapper.

De mange interviewklip med forældre og lærere, der taler om en forestående katastrofe, tegner dramaet, men den overraskelse, der er i vente, gør ”Ben X” til en ganske anden historie end den ventede. Overraskende, ambitiøs og konfronterende - men desværre også mindre rørende.