Anmeldelse: Den sorte pimpernel

Den sorte pimpernel

Danmark/Mexico/Sverige, 2007

Instruktion: Ulf Hultberg

96 minutter

Det er egentlig en virkelig god historie. Under militærkuppet i Chile i 1973, da militæret (støttet af USA) væltede den demokratisk valgte Salvador Allende, var Sverige repræsenteret af ambassadør Harald Edelstam, der satte sit liv på spil for at redde nogle af de uskyldige, der blev ofre for det blodige kup.

Han fravalgte diplomatiets sikkerhed og åbnede den svenske ambassade for flygtninge i solidaritet med dem, der havde det værre end ham selv.

Harald Edelstam var en helt, og det lykkedes ham at redde flere end 1.000 chilenere fra døden. Desværre yder ”Den sorte pimpernel” ikke den gode historie ære.

Historien er – mildt sagt – sjusket fortalt (personer dukker op ud af det blå, vigtige informationer ”smutter” og centrale begivenheder springes helt over), og skuespillet er komplet amatøragtigt. Uanset om det er manuskriptet, der er talentløst, eller om fejlen er sket i klippeprocessen, skæmmer sjuskefejlene filmen i en grad, så det bliver svært at koncentrere sig om handlingen.

Instruktøren Ulf Hultberg prøver at kompensere med Dirk Brüels flotte billeder og imponerende helikoptershots, men selv dette mislykkes, da helikoptershottet genbruges senere i filmen!

Michael Nyqvist er en glimrende skuespiller, men han kæmper med både det engelske og det spanske sprog, og når han skal spille op imod den komplet håbløse danske Carsten Nørgaard, er det ærligt talt til at dø af grin over.

Det er bestemt på tide, at der laves en film om Edelstam, og ”Den sorte pimpernel” er også en velkommen mulighed for at genopfriske historien om det chilenske militærkup, der aldrig bør gå i glemmebogen. Men når en så interessant historie drukner i den rene skolekomedie, er det spildte kræfter.

Det eneste gode ved at se denne mislykkede film, er, at den gør os bevidste om, hvor svært det er at lave en vellykket en af slagsen.