Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Nordvest | film.guide.dk

Anmeldelse af Nordvest

Realismedrama er mainstream tæt på det forudsigelige.

Drama
Nordvest
Danmark, 2012
Instruktion: Michael Noer
1 time 31 minutter
Premiere i dag over
 

Casper ryger en smøg. Bag ham hænger en kitschet plakat, der i næsten skrigende nuancer viser en solnedgang.

Er det start- eller slutbilledet? Er det en forudanelse om storbycowboyens ensomme ridt mod en nedgående sol i horisonten?

Er han en stakkels, ensom cowboy, der er langt hjemmefra, som Lucky Luke synger i sin afskedssalut i tegneserien?

18-årige Casper bor i Nordvest med sin bror, lillesøster og mor. Han begår indbrud og sælger hælervarerne til Jamal, lederen af en perkerbande, som Casper er for hvid til rigtig at blive accepteret af.

Han behandles som en skødehund af Jamal (Dulfi Al-Jaburi, ”R”), så da han bliver opsøgt af den ældre Bjørn med rolig respekt (og rockerrelationer), ser Casper sit snit til at skifte forretningsklientellet ud.

Nu skal han stjæle designermøbler og får oven i købet en ordentlig hyre for det. Valget er ikke svært for Casper. Med sin betragteligt større indtægt kan han forkæle sin enlige, hårdtarbejdende mor og give dyre gaver til sin lillesøster.

Casper er i bund og grund en kærlig fyr, der er omsorgsfuld over for familien. Også lillebroren Andy forsøger han at styre ind på en mere retlinet vej, end den han selv har betrådt hidtil.

Noerkraft

Instruktøren Michael Noer, der har dokumentarfilmen som sit tidligere og primære kreative felt, lavede i 2010 fiktions-fængselsdramaet ”R” sammen med kollegaen Tobias Lindholm.

Som Lindholm gjorde det i sin solodebut ”Kapringen”, holder også Noer sig i sin enedebut til den realismetonede dramatik, som ”R” dyrkede og gjorde til de to herrers filmiske rygmærke.

Man kan argumentere for, at denne - med et slidt udtryk - rå realisme skaber en virkelighedsautenticitet, der kun overgås af virkelighedsskildringen i dokumentarfilmen; indkapslet i en instruktørs blik og beskåret og begrænset af fotografens synsfelt.

Og der er nok ingen tvivl om, at de bandekriminelle, der skrives så ofte om i aviserne, vil kunne genkende sig selv og miljøet i ”Nordvest”.

Som en pålidelig, dramatiseret fortælling om et hårdt ungdomsliv, en søgen efter (maskulint) fællesskab og om den langt fra glamourøse kriminelle løbebane er ”Nordvest” et nøgternt udsagn.

Der er ingen moralsk stillingtagen til Caspers livsforløb og –valg. Her er ingen socialrealistisk mudderkastning, for selvom det nok er nogle samfundsmæssige strukturer, der har skabt hele miljøet i Nordvest (og dermed i ”Nordvest”), så fokuseres der ikke på individets kamp mod noget større, der ligger uden for dette enkelte menneske.

Her bydes ikke på lænestolsfilosofi eller gives lommesociologiske forklaringer på, hvorfor Casper er endt, hvor han er, eller hvorfor han handler, som han gør. Man kan tænke sit, men filmen rækker ikke en lillefinger til dem, der gerne vil have et psykologisk baggrundstjek leveret.

Heller ikke den eksistentielle eller psykologiske realisme, som udgør de sidste to spidser på filmrealismens teoretiske trefork, kan altså siges at spidde ”Nordvest”.

Den konsekvente afvisning af at dvæle ved indre tumult hos karaktererne kan nok få nogle til at hylde ”Nordvest” som et særligt modigt, råt realismedrama.

Jeg fandt det forudsigeligt og på grænsen til det overfladiske. Der er enkelt billeder, der kan føles som følelses- eller symbolladede, som indledningsbilledet, der står ukommenteret hen, billedet, hvor de to brødre badet i blåt lys falder i søvn, mens de ligger i ske, eller billedet af en tom dåse Red Bull, der triller hen ad en tom gade (var der nogen, der sagde skønheden (den meget banale!) i det hverdags-enkle a la plasticposen i ”American Beauty”?).

Ungdomspusher

Da Nicolas Winding Refn i 1996 sendte ”Pusher” på gaden, rystede han Filmdanmark. For ikke bare var den filmiske stil mere i sync med den amerikanske end den dengang pæne folkelige danske ditto, den gav også et indblik i en gangsterverden på Nørrebro i København, som var fremmed for de fleste.

Der var derfor noget meget eksotisk over den arty gangstergenrefilm ”Pusher”.

I dag er hovedstadens bandekriminalitet desværre blevet en hverdagsting, og det afspejler Michael Noers ungdomspusher. Man føler ikke længere nogen (særlig) farlig fryd over den barske virkelighed, for Noer har fjernet det meste af gangster-eksotismen fra sit udvalgte postnummer.

Det er slet og ret besværligt at være Casper, 18 år, 2400 Nordlædervest.

Det tætteste, vores storbycowboy kommer solnedgangen i horisonten, er, når han sidder foran drengeværelsets plakat.

Ligesom i Michael Noers fræsende fantastiske dokumentarfilm ”Vilde hjerter”, er der også i ”Nordvest” sat spot på unge drenge, der søger friheden på knallert-ture, men hvor de rigtige drenge i ”Vilde hjerter” fik vind i håret af suset fra den fysiske såvel som den eksistentielle road trip, så bevæger den karseklippede Casper sig i klaustrofobiske cirkler i kvarteret.

”Nordvest” er endnu et bud på den skandinaviske bølge af realisme-drama, som klarer sig godt både hjemme og ude i filmfestivalverdenen. En slags alvorlig mainstream, som glider forholdsvist nemt ned.

Hvis ikke det var for skuespillet, især af Gustav Dyekjær Giese som Casper og Roland Møller som Bjørn, ville “Nordvest” dog være på nippet til at nærme sig det ordinære.

Heldigvis er deres ansigter og samspil ikke lige til at glemme. Særligt betagende er Gustav Dyekjær Gieses fortræffelige, kærlige interaktion med sin bror – både på og udenfor lærredet - Oscar Dyekjær Giese.

Det er skuespillernes præstationer, der i særdeleshed udmærker filmen, hvis man kan godtage det noget vaklende spil i begyndelsen fra Kidd (Nicholas Westwood Kidd).

Det er drengenes og mændenes tryllebindende, rastløse energi, der byder publikum indenfor og bryder med den lidt arrogante armslængdeafstand, som stilen ellers lægger. Parodi på en parodiEn dansende stjerne

Anmeldelse af I dine hænder

19-05-2015: ”I dine hænder” er et kammerspil i bevægelse, men den vedkommende og ambitiøse fortælling forbliver desværre distanceret og uforløst. Læs artikel

Anmeldelse af En chance til

14-01-2015: Drama: Faderen handler, og moderen græder. Susanne Biers film om retten til forældreskabet er for konstrueret til at blive andet end en god idé på papiret. Læs artikel

Anmeldelse af Ida

27-11-2014: Den polske film ”Ida” er et æstetisk storværk, men også en glædesløs, asketisk og næsten forceret artfilm. Læs artikel

Anmeldelse: Frit fald

28-04-2011: Heidi Maria Faisst udviser igen sublim evne til at formidle svære følelser i "Frit fald". Læs artikel

Anmeldelse af Rosita

16-04-2015: Drama: Det giver en besk smag i munden, at titelkarakteren Rosita, en postordrebrud fra Filippinerne, forbliver en rekvisit i fortællingen om et far og søn-forhold. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...