Anmeldelse:
Anmeldelse: 2 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Safe Haven | film.guide.dk

En lidt for tryg havn

Lasse Hallström stryger endnu en kedelig historie med hårene og byder på absolut intet nyt i sin nyeste film.

Romantisk drama
Safe Haven
USA, 2013
Instruktør: Lasse Hallström
1 time 55 minutter
Premiere i dag landet over
 

Kunne man blot beame Lasse Hallström fra 80’erne og begyndelsen af 90’erne frem til nutiden, så var der måske håb. For dengang med den fremragende ”Mit liv som hund” (1985) og ”Hva’ så, Gilbert Grape?” (1993) og sådan set også hans fine filmatiseringer af Astrid Lindgrens ”Alle vi børn i Bulderby” (1986 og 1987) viste den svenske instruktør sig som en original filmmager. Det var tider, for de sidste mange, mange år er det kun blevet til sødladne tårepersere og halvhumoristiske mellemvarer, og den seneste, ”Safe Haven”, der er baseret på en roman af Nicholas Sparks, er desværre ingen undtagelse.

Filmen indledes med noget der ligner en scene fra en billig gyserfilm. En ung, mørkhåret kvinde forlader rædselsslagen sit hjem og søger tilflugt hos en ældre kvinde, der hjælper hende på flugt – nu med blond pagehår. Det lykkes Katie (Julianne Hough), som pigen kalder sig, at slippe væk fra Boston, og da bussen gør holdt i den lille, anonyme sydstatsflække Southport, bliver Katie hængende. Hun får arbejde på den lokale strandcafé, og selvom hun forsøger at holde sig for sig selv, bliver hun hurtigt involveret med enkemanden Alex (Josh Duhamel) og hans to små børn, der slikker sårene efter deres kræftsyge mors død.

Der skal ikke megen fantasi til at regne ud, hvordan det forhold udvikler sig, selvom Katies truende – og usandsynlige – fortid, der haler ind på hende, er en vis joker i ligningen, om end aldrig nok til at gøre det hverken spændingsmættet eller interessant. Men skal hun stikke af, eller konfrontere virkeligheden, som hendes mystiske veninde i skoven råder hende til?

”Safe Haven” er dramatisk fedtspil fra ende til anden og så tynget af tonstunge klicheer, at filmen aldrig bliver flyvefærdig. Stilistisk er den lige så klodset, og det bliver hurtigt trægt at se Katies forfølger være badet i et iskoldt, gråt skær, mens scenerne fra trygge Southport er lækkert sommergyldne. Det er svært at forestille sig, at Lasse Hallström ikke er lige så træt af at lave ringe, sentimentale film, som hans publikum bliver af overvære dem.

Anmeldelse af Operation Argo

08-11-2012: Dramatisk historie om den fantasifulde undsætning af seks amerikanske diplomater under ambassadebesættelsen i Teheran i 1979. Læs artikel

Anmeldelse: Big Miracle

10-02-2012: Tre hvaler fryser inde i Alaska, og det sætter sindene i kog. Læs artikel

Anmeldelse: Dear John

06-05-2010: ”Dear John” er en forvirrende film med flimrende tråde, der stritter i hver sin retning, men man kan glæde sig over, at en af birollernes ukronede konger: Richard Jenkins. Læs artikel

Anmeldelse: Paranoid Park

29-11-2007: Kunsteksperiment: Det er et spørgsmål om smag, men Gus van Sants film er ikke helt vellykket. Læs artikel

Anmeldelse af Avengers. Age of Ultron

23-04-2015: Josh Whedon er faldet i tønden med special effects. Han ødelægger flot, men trættende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...