Dear John

Dear John

USA, 2010

Instruktion: Lasse Hallström

1 time 45 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Lasse Hallström er en blændende og elsket instruktør. Han skabte Abbas musik-

videoer i 1970'erne. Han underholdt os som børn med filmatiseringer af Astrid Lindgrens ”Alle vi børn i Bulderby” i 1980'erne og rørte os som voksne med så helstøbte film som ”Mit liv som hund”(1985), ”Æblemostreglementet” (1999) og ”Chocolat” (2000). Men i ”Dear John” går der noget galt.

På den ene side begynder vi i noget, der kunne minde om hvilken som helst fredsommelig kærlighedsfilm.

John Tyree (Channing Tatum) er surfer dude, og hvad han ikke har i munden, det har han i musklerne. Han hopper i havet for at redde den lille lækkerbisken Savannahs (Amanday Seyfried) tabte taske med en uundgåelig forelskelse til følge.

Hun er god, som dagen er lang, grænsende til det decideret kedelige, og han er yderst ordknap - grænsende til det stumme.

De ligner Barbie og Ken på sommerferie, bare knap så sprælske. For at følge dem, skal vi kunne føle dem - og det er ganske umuligt - det castede par har ingen gnist, og deres karakterer i filmen er rent ud sagt dårlige.

For mange fortællinger

Men hov, så går vi fra ungdomsromantik og direkte ned i et tungt far-søn forhold, hvor den autistiske far, (Richard Jenkins), er så mærkværdig troværdig, at det forstilte forelskede par virker, som om de var på besøg fra en anden film.

Her er ingen mor, og Johns ordknaphed begynder at give mere mening med en far, der aldrig har gjort andet end at tælle sin møntsamling.

Inden vi når at komme ind under huden på romantik og familiefortrædeligheder, ryger vi et helt tredje sted hen: Med John til fronten. De elskende skriver passionerede breve til hinanden, men 11. september trækker ventetiden ud, og spørgsmålet bliver om kærligheden holde?

Samme forfatter

Filmen minder i passager om ”The Notebook”, hvilket har sin naturlige årsag i, at forfatteren Nicholas Sparks har skrevet begge bøger. Det romantiske par i ”The Notebook” har alt det, som John og Savannah mangler af humor, dybfølt passion og charme.

”Dear Johns” problem er ikke i sig selv de mange genresammenblandinger, men stilen er uharmonisk og castingen umelodiøs.

Når det er sagt, er der faktisk øjeblikke, der fungerer, så tårekanalerne trækker på sig. Det skyldes filmens anden kærlighedshistorie, den mellem far og søn. Se filmen for Richard Jenkins skyld og som inspiration til at skrive et rigtigt brev til én, du holder oprigtig af.