Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af The Imitation Game | film.guide.dk

Anmeldelse af The Imitation Game

Filmdrama: En elegant komponeret, velspillet historie om et matematisk geni, der brød en ubrydelig tysk kode under Anden Verdenskrig, men blev modarbejdet og aldrig anerkendt, dels fordi han var svær at omgås, dels fordi han var bøsse og fik en ydmygende dom.

The Imitation Game

England, 2014

Instruktion: Morten Tyldum

En time og 54 minutter


Alan Turing (1912-1954) var englænder og en sær snegl. Allerede som barn isoleret og mobbet groft på kostskolen, men han bevarede sin selvbevidsthed, skal man tro filmen her. Og hvorfor ikke? Fra barnsben var han et matematisk geni og udviklede sig som voksen til både matematiker, logiker og krypteringsekspert, og han både grundlagde og udviklede den computervidenskab, der i dag styrer den hele verden.

Men han var bøsse og var det på det forkerte sted på den forkerte tid. Uden hensyn til sin enestående krigsindsats fik han i 1951 en dom og valget mellem fire år bag tremmer og to år som kemisk kastrat, altså en medicinsk svækkelse af hans libido. I 1954 begik han selvmord.

En underlig starut, lidt af en autist, enspænder, distræt, kejtet, indadvendt, men også febrilsk og utålmodig; han havde det derfor svært med kollegerne, der dog bakkede ham op i en afgørende situation.

I filmen her spiller Benedict Cumberbatch ham så nuanceret, solidarisk og overbevisende, at man tænker, at sådan må den mand have været, og forstår de undertiden frustrerede kolleger. Men en anden stor engelsk skuespiller har også haft rollen – Derek Jacobi i en berømmet tv-film fra 1996, ”Breaking The Code”, der ligesom denne bygger på en biografi fra 1983 af Andrew Hodges, ”Alan Turing. The Enigma”.

Tre afsnit

Handlingen i ”The Imitation Game” springer frem og tilbage mellem tre afsnit af Turings liv: Hans isolerede barndom på kostskolen, hvor han får en eneste ven, Christopher, hans første kærlighed, men denne dør, og siden opkalder Turing sin gigantiske computerkonstruktion efter ham.

Tredje afsnit – hovedafsnittet – begynder i 1939, da han kommer til det tophemmelige militære forskningscenter Bletchley Park, der efter sigende endnu står som dengang, i dag som delvis museum. Her skal han arbejde sammen med andre matematiske eksperter på at bryde tyskernes søkrigskode, kaldet ”Enigma” (gåde), hvad der viser sig umuligt (næsten), for det lykkes efter talrige anstrengelser og ved et lykketræf Turing at bryde den og – hævdes det – derved forkorte krigen med måske op til to år.

Megen modgang

Alan Turing gik grueligt meget ondt igennem, men blev aldrig berømt efter fortjeneste – jo, posthumt. I dag undskylder englænderne med dronningen i spidsen den behandling, der blev ham til del. Men på Bletchley Park havde han det ikke nemt.

Chefen, kommandør Denniston, kunne ikke døje ham, mistænkeliggjorde ham og lagde ham alle mulige sten i vejen, indtil en henvendelse til selveste Churchill skabte grønt lys. Undervejs i det frustrerende tydningsarbejde får han assistance af en ung kvinde, også en fremragende matematiker, Joan Clark (Keira Knightley, der spiller med den samme pigelige kækhed, som Honeysucle Weeks spiller Sam i tv-serien ”Foyle’s War”). For ikke at miste hende som medarbejder frier Turing til hende, men er jo ude af stand til at indgå ægteskab. Samtidig afsløres det, at der på holdet er sovjetiske spioner, der kynisk udnytter Turing og låser ham fast ved at true med at afsløre hans homoseksualitet, hvad der vil føre – og siden førte – til katastrofe.

Arrestation og domfældelse

I 1951, da det tophemmelige hold fra Bleachley Park er splittet for alle vinde, sker der et mystisk indbrud i Turings lejlighed, hvor han fortsat arbejder med sin overdimensionerede computer, men intet stjæles. Et par politifolk får mistanke om et eller andet, og der er noget fikumdik med en kuvert. Turing arresteres, kommer i forhør, tilstår sin ikke særligt heftige homoseksuelle adfærd. Og dømmes.

Selv om ”The Imitation Game” over lange stræk er en lidt tør og intellektuel film, har den sine store kvaliteter:

For det første i sin afdækning af det engelske samfunds bornerthed over for homoseksuelle omkring midten af forrige århundrede, hvor den slags var vidt udbredt – ikke mindst på universiteterne – tænk spionringen på ”The Cambridge Five”, bøsser alle sammen. For det andet som en historie om computervidenskabens tilblivelse. Og for det tredje som en velfortalt og fascinerende, velspillet historie om holdarbejde og et enkelt, ensomt menneskes tragedie.

Anmeldelse: Soning

22-02-2008: Den gode historie drukner i Joe Wrights flotte filmatisering af ”Soning”. Læs artikel

Anmeldelse af Diana

25-09-2013: Historien om Prinsesse Dianas død var en katastrofe. Det er der kommet en katastrofal film ud af. Læs artikel

Anmeldelse af Anna Karenina

01-05-2013: Drama: Den ekspliciterede konstruktion gør Joe Wrights ”Anna Karenina” til en mageløs, ekspressionistisk forestilling om fatal kærlighed. Læs artikel

Anmeldelse af Bag fjendens linjer

17-12-2014: En hårdkogt historie om en hårdt såret engelsk soldats natlige forsøg på at redde sig ud af et katolsk kvarter i Belfast, jaget af morderiske IRA-folk. Filmen lykkes på grund af Jack O’Connells overbevisende spil i hovedrollen. Læs artikel

Anmeldelse af Den usynlige kvinde

09-10-2014: Historisk kærlighedsdrama: Filmen om kærligheden mellem den beundrede Charles Dickens og den 27 år yngre Nelly Ternan er kultiveret og pæn, men trods en springsk handling uden den fremdrift og lidenskab, som emnet lægger op til. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...