Hold om mig

Hold om mig

Danmark, 2010

Instruktion: Kasper Munk

1 time 16 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Igennem det sidste års tid er det danske publikum blevet præsenteret for en lang række film om børns modbydeligheder mod børn. Det være sig film som ”Superbror”, ”Min bedste fjende”, ”Hævnen” og sågar genindspilningen af ”Karate Kid”.

Emnet er evigtgyldigt og uhyre vigtigt, eftersom skolegårdens trakasserier kan sætte sig uudslettelige og ødelæggende spor i den menneskelige erindring. Man håber derfor, at filmene når ud til dem, de drejer sig om.

I ”Hold om mig”, hvor samme tema gør sig gældende, er der en gedigen chance for det, eftersom lanceringen af filmen har sat fokus på dens store potentiale som undervisningsfilm.

Ender som et debatindlæg

Instruktøren Kasper Munk behandler mange relevante teenage-temaer som ensomhed, identitets-tvivl, popularitet, omsorgssvigt og grel mobning i sin stilistisk imponerende spillefilmsdebut. Endda så mange, at filmen sine steder tenderer skabelonagtig.

Vi introduceres næsten for pædagogisk til fire meget forskellige unge i fire meget forskellige typer af familier. Dialogerne svinger mellem vellykket drenge-jargon og næsten karikerede børne/forældre- samtaler. De elementer spænder ben for, at vore følelser rammes rent, og filmen ender derfor mere som et debatindlæg.

Klassens Kloge-Åge

Sara er klassens Kloge-Åge, der med sine sårbare og vidt opspærrede øjne kalder og kalder uden at blive hørt. Hun tager varmt ansvar for sin lillebror i et ellers koldt hjem. Her er farverne holdt i brunt, og der lyder hule klik, når døre åbner og lukker som bekræftelse på tomheden i det hjem, hvor advokat-forældrene sjældent er til stede.

Så er der Louise, kold og smart med en fest- og sexglad og ligeså fraværende mor i et hjem, hvor det vælter med sprut-flasker. Louise kalder selv på drengene for et øjebliks bekræftelse. Og drengene Hassan og Mikkel - de kalder på hinanden for at tale patter og piger med seje cigaretter i flaben - og med fædre, der skifter sindelag.

Bedst i samspil

Børnene er bedst i samspil med hinanden med følsomme sind og hormonelt sprængfarlige handlinger. Forskellige omstændigheder fører til en grænseoverskridende seksuel gerning mod den stakkels forsvarsløse Sara.

Det gør skærende ondt, at se en ”happy-slapping” (ydmygende voldshandling, der bliver filmet og lagt på nettet) - og endnu mere ondt at følge den indelukkede Sara i timerne efter.

Kasper Munk kom i sin afgangsfilm ”Forsvunden” fra filmuddannelsen Super16 særdeles tæt på sine karakterer og sit publikums følelsesliv. Personligt rumsterer den novellefilm til stadighed i mine tanker og anbefales varmt.

Selv om det ikke lykkes i samme grad for denne hans første spillefilm, bør den ses for netop sit budskab: ”Hold om mig”.