Små mirakler og store

Små mirakler og store

Sverige, 2006

Instruktion: Jon Lindström

1 time 38 min

Premiere i dag i Dagmar, København

Det er noget af en overraskelse, at Jon Lindströms fire år gamle film nu bliver sat op i Danmark, om end det kun sker i én biograf. Og der skal da ske et af de mirakler, som titlen er fyldt med, hvis filmen skal blive en blockbuster endsige en søgt arthouse-film for det særligt nysgerrige publikum. Det har ”Små mirakler og store” nemlig ikke i sig selv potentiale til.

Filmen er fyldt med gode intentioner og fortæller sådan set ganske sympatisk om livet på samfundets skyggeside.

Per er en hjemløs alkoholiker, der har forladt familie og venner til fordel for et forhutlet liv. Det antydes, at årsagen er skyldfølelse og bondeanger over netop at have ladt alle i stikken på et tidspunkt, da det brændte på.

Ved et usandsynligt tilfælde møder han dog sin bror igen efter 25 år (historien skal jo sættes i gang) og bliver af ham ledt på sporet af den kvinde, som han engang elskede højt. Desuden kommer han ved et tilfælde til en frygtelig masse penge. Og ved endnu (!) et tilfælde støder han på den samme unge pige gang på gang.

Konstruerede sammenfald

De to ender på en road trip fra Stockholm til Skåne sammen. Disse selvfølgelig stærkt konstruerede sammenfald kunne fungere, hvis filmen i højere grad havde insisteret på at være en grotesk road movie À la ”Nord” (2009) af Rune Denstad Langlo eller en absurd gavtyvekomedie som ”En ganske snill mann” (2010) af Hans Petter Moland, der i øvrigt har manuskript af Kim Fupz Aakeson. Ingen af de to (begge norske) film er i øvrigt sat op herhjemme.

Men det gør ”Små mirakler og store” ikke, og dermed bliver dens dramaturgiske klodsethed alt for tydelig.

Peter Haber, som herhjemme mest er kendt for rollen som tv-politimanden Beck, gør en god indsats som den sprutudbrændte Per. Men hans karakter har ikke mange strenge at spille på, og det gør altså rollen temmelig umusikalsk.

Til tider er der bundet et kamera fast på Haber, så han filmer sig selv, sådan som man også kunne se det i ”Trainspotting” (1996) og ”Nordkraft” (2005). Det må forstås som en visualisering af forpustet panik og beruselse. Og det er en måde at komme helt tæt på og måske endda ind under hans stolte og dog skrøbelige rustning.

Men den teknik passer utroligt dårligt med den lette og tilfældige tone, som fortællingen ellers er præget af, og resultatet bliver en mystisk blanding af socialrealisme på lsd og folkekomedie. Skulle karakteren Per gå hen og blive levende for publikum, må det altså ske ved et tilfælde.

SE TRAILER FOR FILMEN