We Own the Night

WE OWN THE NIGHT

USA 2007

Instruktion: James Gray

1 time, 57 minutter

Premiere landet over

Problemet er derimod, at den er langt fra vellykket.

Historien foregår i New York i 1980'erne, hvor vicepolitidirektørens ene søn også er blevet politimand. Den fortabte søn Bobby derimod er blevet diskoteksbestyrer for de nyindvandrede russere og tvinges efterhånden til at vælge side igennem den ofte usammenhængende, konstruerede og forudsigeligt melodramatisk intrige.

Politifolkene er så gode og russerne hurtigt så sadistisk onde, at det efterhånden bare bliver et spørgsmål om Bobby slipper fra sit forrædderi med livet i behold, og hvordan den allermest onde russer kan pågribes. Mod slutningen ligner det mest af alt en beredskabsfilm for New Yorks politistyrke, hvis motto ligefrem er blevet filmens titel.

Så hjælper det ikke meget, at en opstigende stjerne som Joaquin Phoenix lægger karisma til Bobby og stemme til hans ofte patetiske replikker, eller at Mark Wahlberg som hans sammenbidte politibror stort set gentager sin rolle fra ”The Departed”. Endsige at veteranen Robert Duvall uanset al sin macho-stil må være den mest troskyldige politichef i New Yorks historie.

Til gengæld er James Gray meget bedre til at lave billeder end til at skrive manuskripter. Bobbys kæmpediskotek driver af 1980'er-dekadence, der er én af de mest originalt turnerede biljagter set længe, og det afsluttende showdown ude blandt høje siv kunne have gjort en klassisk spaghettiwestern stolt. Det er flot at se på, men som spændingsfilm, endsige kriminalfilm med dybde, hæver den sig ikke over det jævne.