Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Rosita | film.guide.dk

For fattig til kærlighed

Drama: Det giver en besk smag i munden, at titelkarakteren Rosita, en postordrebrud fra Filippinerne, forbliver en rekvisit i fortællingen om et far og søn-forhold.

Rosita

Danmark, 2015

Instruktion: Frederikke Aspöck

1 time og 35 minutter

Premiere: d. 16. april i 60 danske

biografer


Så er der »fisse-fisse fra de varme lande«. Sådan bliver Rosita fra Filippinerne introduceret til enkemanden Ulrik, der synes, det er på tide at få en dame i huset. En postordrebrud er det blevet til. Det er ikke nemt for nogle af dem, Ulrik taler ikke et ord engelsk (mærkværdigt og ikke mindst utroværdigt), så han må få sin hjemmeboende voksne søn til at oversætte for sig. I dobbeltsengen har sønnen selvfølgelig ingen adgang, og også kroppene har svært ved at finde et fælles sprog. Kommunikationen mellem det nye par er altså sparsom, men sønnen Johannes får skabt en kontakt til den fremmede kvinde i huset, og der opstår en tiltrækning de to imellem. Men har en filippinsk kvinde råd til romantik?

Betændt problematik

Den betændte problematik, der ligger implicit i setuppet – den omsorgsøkonomi eller købekærlighed, som opstår, når enlige, danske mænd henter kvinder til ægteskab fra f.eks. Thailand eller Filippinerne – bliver behandlet parentetisk i filmen, der er mere interesseret i at dyrke trekantsdramaet. Og egentlig mest far og søn-relationen. Det er mere for syns skyld, at filmen hedder ”Rosita”. Det forleder os til at tro, at det er de overvejelser, hun gør sig ved arrangementet, de følelser, hun må kæmpe med, der er i fokus, men Rosita er og bliver en rekvisit i historien om far og søn. Det er lige på grænsen til det usmagelige, baggrunden taget i betragtning.

Janus Metz’ dokumentar ”Fra Thailand til Thy” (2007) beskrev livet for en række par i Nordjylland, der indgår i samme former for arrangerede ægteskaber. Hun er fra Thailand, han er fra Danmark. Der lægges ikke skjul på, hvad det handler om: han skal have en elsker/oppasser/vaskemaskine, en at fortrænge ensomheden med; hun skal have et økonomisk stabilt liv og mulighed for at sende penge hjem til sin familie. Det er umuligt at vurdere, om der virkelig opstår ægte kærlighed mellem disse par. Nogle, især mændene, hævder det. Noget skal man jo også kunne forklare sit arrangement med. Denne dokumentar må have været en tung inspiration for instruktør Frederikke Aspöck og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson. Men de har ikke villet socialrealismen og har blandt andet valgt skuespillere, der udstråler alt andet end bonderøvsensomhed og kiksede provinsmænd.

Valg af skuespillere skurrer

I hovedrollerne ses Mikkel Boe Følsgaard som sønnen Johannes, Jens Albinus som hans far, Ulrik, og Mercedes Cabral som Rosita. Albinus tøffer rundt med slæbende trin, men er sød og pæn. Hvorfor taler en mand på 50 ikke ét eneste ord engelsk? Følsgaard, der er 30 i virkeligheden, ser måske lidt kikset ud i termokedeldragt, men er både kvik og velfungerende, om end lidt retningsløs. Hvorfor i al verden bor han stadig hjemme? Ingen af dem taler med udpræget dialekt, og det er simpelthen svært at tro på, at de to mænd skulle være far og søn, være fra en fiskerby eller sågar have brug for at bestille en brud. Mercedes Cabral ser fortabt ud, som det passer sig til hendes passive karakter, men man har fornemmelsen af, at der gemmer sig langt mere bag facaden, som kunne have været interessant at se. I stedet bliver hun bare et kønt ansigt, som mændene kan forelske sig i. Trist.

Fiskerbyen, de bor i, får aldrig et navn. Det er ikke meningen, at vi skal bekymre os om det steds-specifikke, her leges endda så meget med farverne (gul bil på stranden, røde og blå jakker, børn i regntøj, der løber i baggrunden med store fisk under armen), at man flere gange hives ud af naturalismen, men ikke nok til, at det bliver symbolsk interessant. Frederikke Aspöck spillefilmsdebuterede med ”Labrador” (2011), der dog aldrig blev sat op i de danske biografer. Ærgerligt, for det dog kun 72 minutter lange kammerspil havde bergmanske kvaliteter. Også her udspillede et trekantsdrama sig – på en ø, helt afsondret fra al civilisation.

Talentfulde skuespillere

I ”Rosita” har dramaet fået en mere genkendelig geografisk placering. Alligevel nægter man at forholde sig til den som andet end provinsbaggrund. Det bliver altså tydeligt, at Aspöck har været interesseret i det menneskelige drama mellem far og søn, men det får ikke lov til at eksplodere, selvom skuespillerne er sprængfyldte med talent.

Anmeldelse af Stille hjerte

12-11-2014: Filmdrama: Skabelonen lader sig ikke skjule, men Bille Augusts fine kammerspil om aktiv dødshjælp er trods det konstruerede præg en betagende størrelse. Læs artikel

Anmeldelse af Klumpfisken

05-03-2014: Der er ikke noget, der går i fisk for Søren Balle, som debuterer med lavmælt torskethriller. Læs artikel

Anmeldelse: Maria Larssons evige øjeblik

30-10-2008: Veteranen Jan Troells nye film er traditionel historiefortælling, når det er bedst. Læs artikel

Anmeldelse af Jauja

06-05-2015: Den argentinske instruktør Lisandro Alonso åbner nye muligheder i filmsproget. Læs artikel

Anmeldelse af Mennesker bliver spist

25-02-2015: Erik Clausens karakter bliver kuk-kuk af demens, men kærligheden består. Det er ret rørende. Men man må sluge, at hans filmsprog er irret til. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...