Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af To dage, én nat | film.guide.dk

En hård weekend

Brødrene Dardenne beundres af mange. Her byder de på en historie med stærkt og bevægende spil i hovedrollen og en påfaldende konstrueret handling.

Drama
To dage, én nat

Belgien, 2014

Instruktion: Jean-Pierre og Luc Dardenne

1 time og 35 minutter

Premiere i Grand


Handlingen er en konstruktion, der rasler: Sandra bor i den belgiske by Liège, er lykkeligt gift og har to børn. Hun arbejder på en solfangerfabrik, har haft et nervøst sammenbrud, og i en omlægning af arbejdsgangen stemmer de 16 ansatte om, hvorvidt de vil arbejde lidt mere for en bonus på 1.000 euro, mens Sandra til gengæld bliver fyret.

Det vedtager de, men valghandlingen hævdes manipuleret, så det lykkes Sandra at få tilsagn om, at den skal gå om en mandag morgen. Hvordan det forholder sig i Liege, oplyses ikke, men mon ikke der også der er en fagforening til støtte for sine medlemmer? Og kan man virkelig forestille sig en virksomhed, der giver 16 medarbejdere en klækkelig lønforhøjelse mod brutalt at støde en kollega ud i kulden? Det er svært, men instruktørparret Dardenne lader bekvemt som ingenting.

Sandra og hendes tålmodige mand bruger weekenden på at køre rundt i et forsøg på at overtale kollegerne til at give afkald på deres bonus, så hun kan fortsætte i jobbet. Hun svinger mellem forhåbning og opgivelse. Filmens handling er hendes turné og afvikles i et autentisk, prunkløst naturalistisk billedforløb, en vérité aestetic, som den slags kaldes.

Med få virkemidler og troværdigt nærværende skuespillere lykkes det at tegne et vedkommende, individuelt portræt af hver enkelt kollega; venlige, forstående mennesker, samvittighedsplagede. Men nej! Så godt som hver eneste har tvingende brug for bonussen, så den fortvivlede Sandra må sejle sin egen sø. Der er dog undtagelser, og hun får tilsagn om støtte fra en del, der lover at renoncere på pengene til hendes fordel. Især bliver Sandras desperation anledning for en veninde til at opgive sit nybyggede hus og sin sjuft af en mand.

Langtrukken film

Men så bliver historien til opbyggelighed: Den sidste og mest imødekommende er en oprigtig, gudfrygtig sort mand, der er midlertidigt ansat, og mødet med ham får Sandra til i sidste øjeblik at skifte spor i tilværelsen og gå ud af filmen som optimist og med æren i behold.

Ikke nogen lang, men en langtrukken film – også fordi man ved, at et eller andet må der ske, historien kan ikke bare give slip på sin hovedperson i frit fald.

Undervejs er der vedkommende og engagerende scener, men når filmen, der var udtaget til filmfestivalen i Cannes i år, lever, skyldes det Marion Cotillards nuancerede og hjertegribende håndtering af hovedrollen. Hun har et ansigt så udtryksfuldt, snart smerteligt, snart trodsigt, og så omskifteligt, som når skyggen af en sky glider hen over en solbeskinnet mark.

Anmeldelse: Drengen med cyklen

26-04-2012: Filmdrama: Der er intet nyt under solen hos Dardenne-brødrene - og gudskelov for det! Læs artikel

Anmeldelse: Guilty

08-03-2012: Loyal og knusende skildring af levende mareridt. Læs artikel

Anmeldelse: Johnny Mad Dog

27-03-2009: Fabelagtig, men smertelig skildring af afrikanske børnesoldater. Læs artikel

Anmeldelse: Ben X

16-10-2008: Et langt stykke inde i ”Ben X” føles filmen som en historie om en stakkel. Læs artikel

Anmeldelse: Irina Palm - Nattens røde lygter

01-05-2008: Meget fin film med en fantastisk Marianne Faithfull i hovedrollen. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...