Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Smagen af rust og ben | film.guide.dk

En trist tilværelse

Minimalistisk historie om en mand uden må og med og en desillusioneret, invalideret kvinde.


Drama
Smagen af rust og ben
Instruktion: Jacques Audiard
Frankrig 2012
2 timer
premiere i dagover hele landet.
 

At påstå, at en film er kedelig, er ikke noget argument. Enhver anden kan jo med fuld ret sige: Det synes jeg ikke! Og mange vil med garanti finde ”Smagen af rust og ben” bevægende og fascinerende i al dens følelsesmæssige minimalisme.

Men det ændrer intet ved, at den har kedet mig noget så eftertrykkeligt. Nu er det sagt!

Den fortæller om Ali, der tidligere har bokset og er en hårdfør tamp. Han ankommer til den franske riviera med sin lille søn, Sam på fem år, som han ikke gider tage sig af, og rykker ind hos sin søster og svoger.

Hun er kassedame, og de slås for udkommet, som ikke er stort. Ali får et job som dørmand og træffer en reserveret ung kvinde, Stephanie. Hun arbejder i en turistattraktion, hvor man dresserer spækhuggere. Men ikke godt nok: Hun angribes af én, molesteres og vågner op på et sygehus uden ben – desperat og berøvet livsmodet.

Men hun og Ali bevarer kontakten, der får ham til at udvise en minimal empati, og siden udvikler sig til et seksuelt forhold. Kærlighed – det er tvivlsomt.

Ali er ikke følelsernes mand. Han er bare, ren ubevidsthed – sådan her og nu og tilfældigt. En sær starut: Ureflekteret, afstumpet, ubetænksom. Prustende kaster han sig over enhver kvinde, der spreder benene, og er uden andre formål end de øjeblikkelige.

De fører ham ind i et råt miljø, hvor man smadrer hinanden til plukfisk med de bare næver og væder om vinderen, og siden ud i noget snavs: Butikschefers kriminelle overvågning af personalet.

Skematisk menneskeskildring

Filmen flytter sig langsomt. De enkelte sekvenser holdes i gang længe efter at være tømt for indhold. Det er i orden, når det er en kunstnerisk og visuel strategi, hvad dog ikke synes tilfældet her.

Sært og utroværdigt er det også – og det er min væsentligste anke – at se en instruktør distanceret rokere rundet med personer, der befinder sig langt under hans eget bevidsthedsniveau og i livsvilkår milevidt fra hans egne.

Det kommer der ingen overbevisende menneskeskildring ud af - kun klicheer, der aldrig får liv som lidende, tvivlende, rådløse mennesker. Derfor nødsages han også til at slutte med en gestus på kanten af det sentimentale.

Selvfølgelig kan en filmkunstner overbevisende skildre mennesker, hvis psykiske og sociale betingelser er vidt forskellige fra hans egne, men så må det ske i en nænsom engageret, diskret sympati – som i f. eks. ”Biutiful” (2010) eller ”Winters Bone” (2010).

Personerne i ”Smagen af rust og ben” lever et trist og udsigtsløst liv. Det er der så mange, der gør – også på film – uden at blive uvedkommende eller ligegyldige. Men her er smagen en bismag – for at sige det rent ud.

Anmeldelse af Før vinterkulden

30-10-2014: Beskedent drama fra manden bag ”Jeg har elsket dig så længe” vækker mindelser om Hanekes ”Skjult”. Læs artikel

Anmeldelse af Venus i pels

08-05-2014: Polanskis seneste film udspilles i et teater og handler om prøverne på et sadomasochistisk skuespil med kun to medvirkende. Læs artikel

Anmeldelse af Yves Saint Laurent

03-04-2014: Trods kokain, sprut og homosex forbliver ”Yves Saint Laurent” en artig biopic om en af haute couturens absolutte mestre. Læs artikel

Anmeldelse af Fortiden

13-03-2014: Den iranske instruktør Asghar Farhadi har skabt endnu et levende, bevægende værk, der viser, hvor genial en instruktør han er. Læs artikel

Anmeldelse af Cykeltur med Molière

03-10-2013: Fascinerende historie om to gamle skuespillervenners møde i et forsøg på at lave en opsætning af Molières drama ”Misantropen”. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...