Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Min søns familie | film.guide.dk

Anmeldelse af Min søns familie

Japansk mesterinstruktør udfordrer vores forestillinger om familie i et fremragende drama om forbyttede børn.

Drama
Min søns familie

Japan, 2013

Instruktør: Hirokazu Koreeda

2 timer og 1 minut


En af de uhyggeligste fortællinger, jeg erindrer fra min barndom, var et folkeeventyr ved navn ”Skiftningen”. Detaljerne i historien kan jeg ikke huske, men overordnet handlede den om et menneskebarn, der ved en fatal fejl havnede hos en troldefamilie, der modsat mistede sin troldeunge til menneskefamilien.

Denne tanke, at der kan ske en forbytning af børn, var en uhørt trussel, der ikke overraskende er nok så skræmmende, når man er voksen.

Den rigtige løgn

Der er ingen trolde på spil hos japaneren Hirokazu Koreeda, der tidligere har instrueret smukke film som ”Mellem liv og død” (1998) og det lille mesterværk ”Nodoby Knows” (2004). I hans seneste film, ”Min søns familie”, er det slet og ret to menneskebørn, der viser sig at være forbyttet. Det er der dog ingen, der ved, og den ambitiøse Ryota og hans loyale hustru, Midori, opdrager deres seks-årige søn, Keita, efter alle kunstens regler.

Ikke at knægten bliver forkælet snarere tværtom, for den slingringsfri opdragelse byder på faste sengetider, ingen larm i badet, madro og optagelse på den fineste privatskole. Til optagelsesprøven fortæller Keita skolens leder, at hans far tit tager ham med på camping og flyver med drage, og da Ryota konfronterer ham med løgnen, siger Keita, at det er den slags, de har fået at vide, at de skal fortælle om deres fædre.

Til Ryotas udtalte skuffelse viser Keita sig ikke så talentfuld, som han selv var som barn, så det kommer på sin vis som en lettelse, da ægtefællerne erfarer, at hospitalet seks år tidligere har begået en forfærdelig fejl ved deres søns fødsel. Det viser sig nemlig, at Keita slet ikke er deres søn. Det er derimod den jævnaldrende Ryusei, der er det ældste barn i en rodet middelklassefamilie med tre børn.

Den usandsynlige situation

De to familier mødes for at diskutere, hvad der bør gøres, og Ryota er – hvilket Koreeda skildrer med subtil elegance – instinktivt frastødt af den sjuskede familiefar og hans hakkende hustru. Men han kan ikke få øjnene fra deres – det vil sige sin egen biologiske – søn.

Det er svært at forestille sig en lignende situation herhjemme, og mindst lige så svært at tro, at man, hvis det skete, så ville forsøge at foretage en bytning. Det er ikke desto mindre det, som hospitalet råder dem til, og det går begge forældrepar mere eller mindre frivilligt med på.

Mindeværdigt børnespil

Den brutale tematik bliver elastisk og nuanceret i hænderne på Koreeda, der spiller på vores rædsel uden at gøre filmen til andet end et sobert drama. Samtlige skuespillere gør det fænomenalt, ikke mindst den unge Ketia Ninomiya, der i rollen som Keita giver en børnepræstation af de virkelig mindeværdige.

Det tager et stykke tid, før angsten forlader kroppen oven på ”Min søns familie”, men når den gør, så efterlader filmen et varigt indtryk.

Improviserede tosser

En stakkels ond fe i en opdateret Tornerose-historie

Anmeldelse af Håbets land

12-09-2013: Kritisk beretning om opdigtet atomkatastrofe i Japan er melodramatisk realisme. Læs artikel

Anmeldelse af The Bling Ring

10-07-2013: Drama: Med sin nye film tegner Sofia Coppola et forstemmende billede af en overfladisk ungdomskultur, hvor anger er erstattet af et hult håb om at klatre et skridt længere op ad kendistrappen. Læs artikel

Anmeldelse: Norwegian Wood

06-10-2011: Drama: Filmatiseringen af Haruki Murakamis ”Norwegian Wood” reducerer en tvetydig fortælling om forvirret ungdom til lækker melankoli, selv om romanen ellers har et godt øje til navlebeskuende selvmedlidenhed. Læs artikel

Anmeldelse: Still Walking

30-03-2010: Et spædt og smukt japansk familietableau, der ganske langsomt folder et genkendeligt familiebesøg ud, hvis grusomme drama smyger sig tæt ind på livet af sin tilskuer. Læs artikel

Anmeldelse: Departures

06-11-2009: Japansk Oscar-vinder er både et lystspil og et drama om sorgbearbejdelse. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...