Morning Glory

Morning Glory

USA, 2010

Instruktion: Roger Mitchell

1 time 48 min.

Premiere i dag i biografer landet over

Rachel McAdams spiller Becky, producer på en sløv gang morgen-flimmer. Det går galt, hun bliver fyret, men kommer ind på et konkurrerende program, som hun gør om muligt endnu dummere end det forrige, hvad der fremhæves som hendes personlige triumf.

Om McAdams har talent, er svært at sige, men vil vise sig i Woody Allens nye, ”Midnight in Paris”, som forventes senere i år. I ”Morning Glory” er hun totalt fejlinstrueret eller slet ikke instrueret, så hun hujer rundt, råbende og rablende, manisk og eksalteret uden blot en eneste nuance i sit spil, hvoraf man kan slutte, at i hvert fald instruktøren må være blottet for talent, hvad den øvrige film bekræfter parodisk.

Fattig på vitaminer

Hver en scene i den film er totalt kokset - og ikke med vilje. Vi forventes at tage affæren alvorligt som et koglende lystspil, en slags slapstick, men vitaminfattigt.

Harrison Ford er også med - som forhenværende tv-stjerne, der hentes ind fra sidesporet, gammel, vranten og tvær, hvad han giver til kende ved at vride sin venstre mundvig en smule opad - eller også er det den højre, men det er hip som hap.

Eneste lyspunkt: Diane Keaton, som kan selv og er nogenlunde menneskelig uden for kamera-overvågning og energisk overgearet, når hun er på - som om hun ene af alle ved, hvad hun gør - nemlig hele molevitten til grin.