Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af I dine hænder | film.guide.dk

Selvvalgt dødsdans

”I dine hænder” er et kammerspil i bevægelse, men den vedkommende og ambitiøse fortælling forbliver desværre distanceret og uforløst.

Drama
I dine hænder

Danmark, 2015

Instruktør: Samanou A. Sahlstrøm

1 time og 28 minutter

Premiere i dag


I åbningssekvensen til Samanou A. Sahlstrøms spillefilmdebut ”I dine hænder” sidder sygehjælperen Maria (Lisa Carlehed) og taler med en ung mand, der formentlig har Downs Syndrom. Han fortæller hende om en natlig drøm, og slutter sin stille beretning af med et saligt: ”Det er i hvert fald den bedste drøm, jeg har haft.”

Drømmene har ellers vanskelige kår i det lille univers, der udgør kernen i ”I dine hænder”. På det plejehjem, hvor Maria arbejder, er drømmene for de flestes vedkommende udslukte eller reduceret til et ønske om en så værdig tilværelse som muligt, når man ikke er i stand til at tage vare på sig selv.

På hjemmet bor også Niels (Peter Plauborg). En ung mand, der lider af en uhelbredelig sygdom, der med stædig sikkerhed svækker hans krop mere og mere. Han har en klart defineret drøm. Han drømmer om at dø. Om at blive sat fri fra kørestolens fængsel. Være fri for konstant hjælpende hænder og slippe for den konsekvente medlidenhed, der møder ham.

Ledsager_1.54.1_gradet kopi.jpg

Maria har et særligt ømt punkt for Niels. Hendes kolleger kalder ham et røvhul, hans bror mener, at han er et dumt svin, og det er han også. Han forpester sin omverden med infame bemærkninger og skubber alle, der vil ham det godt, længere og længere fra sig. Men hun nærmest drages af hans afvisninger og tilsvininger eller nægter i hvert fald at lade sig skubbe væk, hvilket blot får Niels til at gå endnu hårdere til hende.

Han kan, som publikum også kan fra allerførste færd, nemlig sagtens se, at Maria ikke selv just er nogen klippe. Hendes kønne, usminkede ansigt flakker nervøst mod verden, det lange mørke hår er et viltert rod, og med sit tøj gør hun alt for at gøre sig så undseelig som muligt. 

Det er relationen mellem Maria og Niels, der er filmens katalysator. For da Niels ikke kan få sin mor eller bror (disse små biroller spilles meget fint og troværdigt af Kirsten Olesen og Gustav Dyekjær Giese) til at rejse med ham til Schweiz, hvor han har fundet ud af, at man kan få ydet aktiv dødshjælp, spørger han Maria. Hun har lige reddet ham, efter at han har forsøgt at skære sine pulsårer over, så han er af den opfattelse, at hun skylder ham en udvej. Maria er i chok, men indvilliger til sidst i at tage med Niels med tog gennem Tyskland til Schweiz for at give ham fred.

Ideen bag ”I dine hænder” er glimrende. Den lange dags rejse mod den endelige nat, som Niels og Maria begiver sig ud på, er fornemt tænkt, og Sahlstrøm mestrer det fortættede og klaustrofobiske kammerspils konventioner flot, også selvom hans hovedpersoner er på farten. På flugt, fristes man til at sige, for mens Niels er bevidst om sin færd mod døden, så er det mere uklart, hvorfor Maria flygter. Men det er åbenlyst fra sig selv.

Selvom der formelt ikke er meget at udsætte på ”I dine hænder”, så lykkes det desværre ikke at gøre en gribende film ud af materialet. Dertil virker den alt for konstrueret og distanceret. Særligt er der problemer på manuskriptniveau. Dialogen mellem de to forekommer kluntet og teatralsk, og replikkerne lægger sig som kunstige deklarationer i skuespillernes mund. Særligt galt går det på togrejsen fra Hovedbanegården, hvor Niels spidder Maria med nådesløs præcision. Men de hårde ord forbliver replikker. Både Carlehed og særligt Plauborg gør det glimrende, men deres figurer transcenderer aldrig skabelonen og bliver ved med at stå som typer snarere end mennesker, hvis smerte man kan mærke.

Det bliver ikke bedre, som deres psykologi forsøges udfoldet, som da Niels opsøger sin ekskæreste i Hamborg, og Maria knalder med mere eller mindre tilfældige mænd for at blive sig sin hjertesorg kvit.

Inderligheden kommer først på den yderste kant, da de endelig ankommer til Schweiz, og Niels skal give slip. Særligt i deres rørende kørestolsdans til Nick Caves melankolske ”Into My Arms”, hvis titel filmen fint parafraserer, kan man mærke dem.

Problemet er måske en insisteren på det poetiske, der også dyrkes på billedsiden. Kameraet, der konstant følger Maria, er ført af dygtige Brian Curt Petersen, der laver billedskønne, men også sært indie-artige billeder af en nøgen Maria i en iskold sø eller dalende snefnug i gråvejr.

Så helt vellykket er ”I dine hænder” altså ikke, men der er gode takter nok til at fastslå, at dansk film med Samanou A. Sahlstrøm har fået et nyt talent.

Anmeldelse af Nordvest

18-04-2013: Realismedrama er mainstream tæt på det forudsigelige. Læs artikel

Anmeldelse af En chance til

14-01-2015: Drama: Faderen handler, og moderen græder. Susanne Biers film om retten til forældreskabet er for konstrueret til at blive andet end en god idé på papiret. Læs artikel

Anmeldelse af Ækte vare

08-05-2014: Filmdrama: Fenar Ahmads debutfilm er stil uden stor substans, der romantiserer udkantsoprør. Og så er det en promovering af rapperen Gilli, der spiller hovedrollen. Læs artikel

Anmeldelse af Nymphomaniac

25-12-2013: Filmdrama: Kejseren af dansk film har begået endnu et storslået værk, der er både kødeligt og intellektuelt potent. Læs artikel

Anmeldelse af Spies og Glistrup

28-08-2013: Biografisk filmdrama: Underholdende og velspillet fortælling om venskabet mellem to så forskellige sind som Spies og Glistrup. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...