Storm

• Drama
• Storm
• Danmark, 2009
• Instruktion: Giacomo Campeotto
• 1 time 22 min.
• Premiere i dag i biografer landet over

Det trækker op til storm i den lille familie på to, Freddie og far Bjørn. Freddie bliver mobbet i skolen, og han er ensom, selvom han har et godt selskab i naboen, fru Andersen, når hans far er på aftenvagt. Men en dag ser han en pjusket hund, han bare må have.

Da han forsøger at købe den af den skumle ejer, spillet med vanlig fornøjelig vrantenhed af Søren Malling, bliver han afkrævet 5.000 kr. Penge, som Freddie slet ikke har, og han må derfor finde alternative måder at skaffe pengene på hurtigt. Ellers mister han hunden.

Hoppepotentiale

De dramatiske vinde blæser ind over ”Storm”, og det er absolut noget, der vil få de mindste til at engagere sig og hoppe i sæderne i biograferne.

Filmen er vældig godt skruet sammen og kan få familiepublikummet til både at tænke over, hvad det vil sige at blive mobbet, at være en familie på blot to, på børns ensomhed, og så selvfølgelig, at man skal huske at engagere sig i hinandens liv.

Det er fine budskaber, men heldigvis fejer de ikke ind over publikum med orkanstyrke, nej det, der blæser publikum væk, er stadig den gode historie, lige sådan som det skal være.

De gode voksne

Filmen er energisk og tidssvarende og prydes af især gode voksen-biroller. Troels Lyby spiller far Bjørn, enkemand på femte år, der oplever, at man ikke kan blive for gammel til at forelske sig. De små forfjamskede grimasser og uheldige bevægelser, han præsenterer i mødet med den søde Sofie (Mille Dinesen), er dybt charmerende og ramt lige på kornet.

Kirsten Lehfeldt er fyldigt morsom som altid, og både Jan Gintberg og Gordon Kennedy lyser scener op med deres blotte tilstedeværelse.

Udfordringer efterlyses

Det er lykkedes instruktøren Giacomo Campeotto at ramme rene toner i sin fjerde børnefilm. Han har ”Møgunger” og ”Tempelriddernes skat 2 og 3” på sit cv og har åbenbart gjort børnefilmen til sit varemærke.

Man kunne måske nok ønske sig, at han lod sig udfordre lidt og forsøgte at give sit til genren.

”Storm” er nemlig ikke super-ambitiøs sammenlignet med andre mere originale børnefilm fra Danmark, som for eksempel (de i øvrigt vidt forskellige )”De fortabte sjæles ø” eller ”Max pinlig”. Men ”Storm” er god, gammeldags børne/familieunderholdning, der er så rigtigt skruet sammen, at den er svær at klage over.