Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Enter the Void | film.guide.dk

Enter the Void

Instruktøren er exceptionelt ambitiøs og talentfuld. Resultatet er et lommefilosofisk skrummel.

ENTER THE VOID

Frankrig/Tyskland/Italien 2009

Instruktion: Gaspar Noé

2 timer 45 min.

Premiere i Cinemateket i København og vises indtil den 22. maj

Det lugter lidt af fisk, når en film af én af Europas mest kontroversielle instruktører først kommer op herhjemme to år efter sin premiere ved Cannes Festivalen, og så kun en uge i Cinemateket i København med engelske undertekster. Det kan der være to grunde til.

Den ene er, at den fransk-argentinske instruktør Gaspar Noé, der for ni år siden fik et internationalt skandalegennembrud med den ultravoldelige ”Irreversible”, er blevet ved at nørkle sin i forvejen lange film endnu længere. Den anden er, at den trods hans åbenlyst enorme talent og dristighed ikke er i nærheden af at være vellykket.

I Tokyo bliver den unge narkohandler Oscar skudt af politiet. Resten af filmen svæver hans ånd rundt i byen og prøver at følge, hvad der videre sker med hans anløbne venner og ikke mindst hans søster, stripperen Linda.

Liv efter historien

Der er ansatser til intriger og konflikter, og når Gaspar Noé vil, kan han fortælle, så man sidder på kanten af stolen. Ligesom David Lynch kan han med få midler skabe en stemning af, at noget forfærdeligt vil ske lige om lidt.

Men den ekstreme vold og afsporede sex, som hans to første film gjorde ham berygtet for, er der nu stort set intet af her. Tværtimod driver ”Enter the Void” mere og mere i retning af den følsomhed, grænsende til sentimentalitet, som ind imellem al brutaliteten også var der i hans to første film.

Og ikke for ingenting begynder den med, at Oscar bliver skæv, for gradvis går også alt, hvad der ligner almindelig historie, i opløsning. I stedet udvikler den sig til en kværnende langstrakt, stort set ordløs meditation over liv og død - »døden er det bedste trip«, som én af Oscars udsyrede venner siger - og eksistens og kærlighed, med freudianske symboler og floskler nok til adskillige universitetsopgaver.

Den rene filmkunst

Det, der trods alle forbehold gør filmen seværdig, er, hvordan den alligevel bliver ved med at fortælle. For titlen går ikke kun på, hvad der sker efter døden, eller når vi kastes ind i tilværelsen, den går også på filmen selv: hvad sker der, og hvad kan man gøre, når den håndgribelige handling er væk?

Og Gaspar Noé kan det utroligste. Med det flimrende japanske natteliv som kulisse driver kameraet i svimlende ture op over byen og ned i - bogstavelig talt - kroppens mindste porer, mens billeder og lyd (af Thomas Bangalter fra electronica-duoen Daft Punk) i de bedste passager skaber en fornemmelse af filmkunst i sig selv, som noget der er væsensforskelligt fra alverdens filmet teater og det, der ligner.

Problemet er snarere, at han vil og kan så meget rent filmteknisk, men her ikke synes at have ret meget mere end lommefilosofiske banaliteter på hjerte. ”Enter the Void” er på én gang fascinerende, irriterende og ind imellem ikke så lidt selvsmagende, men også et massivt forvarsel om, at Gaspar Noé på et eller andet tidspunkt vil kunne lave en film, der ændrer alt.

Blå bog Gaspar Noé

  • F. 1963 i Buenos Aires, uddannet og arbejder i Frankrig
  • Har lavet spillefilmene ”Seul contre tous” (1999), ”Irreversible” (2002) og ”Enter the Void” (2009)

Anmeldelse af Grace of Monaco

21-05-2014: ”Grace of Monaco” er et drivende sentimentalt melodrama, der forsøges piftet op med et nådesløst ligegyldigt politisk drama. Læs artikel

Anmeldelse af Paradis - Håb

01-08-2013: Sidste afsnit i Ulrich Seidls Paradis-trilogi har ikke så meget kød på kroppen, som karaktererne har. Men selv en svag Seidl-film er seværdig. Læs artikel

Anmeldelse af Amour

20-12-2012: Filmdrama: Som 70-årig er instruktøren Michael Haneke blevet kunstnerisk mild. For mild. Læs artikel

Anmeldelse af Habemus Papam

12-07-2012: Film: ”Habemus Papam” savner retning og trækker i langdrag, men byder på et glædeligt gensyn med den 86-årige Michel Piccoli. Læs artikel

Anmeldelse af Hvad gør vi nu

11-06-2012: Mænd vil slås, kvinder vil skabe fred – i libanesisk drømmespil. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...