Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Letters to Juliet | film.guide.dk

Letters to Juliet

Pragtfulde skuespillere, hjertevarme menneskeskildringer og det gyldne, toscanske landskab rammer Romeo og Julie-myten ind.

Letters to Juliet

USA 2010

Instruktion: Gary Winick

1 time, 45 minutter

Premiere i biografer i København, Lyngby; Odense, Århus, Ålborg

Shakespeares tragedie ”Romeo og Julie” udspilles i Verona og tjener som folie for ”Letters to Juliet”, der forvandler tragedien til en komedie, hvor de elskende ikke skilles for evigt, men forenes efter en evighed og efter en lang ”Rejse i Italien”.

Det er også titlen på en berømt, nu stort set glemt film fra 1954 af mesterinstruktøren Roberto Rossellini (far til Isabella). Den fortæller om et engelsk ægtepar (Ingrid Bergman og George Saunders), der skønt sammen er skilt og skønt skilt er sammen, men - måske - (gen)finder hinanden på ”Rejse i Italien”.

Der er for mig ikke tvivl om, at instruktøren af ”Letters to Juliet” og hans manuskriptforfattere har haft Rossellinis ægteskabsdrama i tankerne.

Romeo og Julie-mytologien har ført til, at der i Verona findes en mur, hvor unge i kærestesorg kan fæstne et brev til Julie. En ung amerikansk pige, Sophie, researcher for ”The New Yorker”, er på besøg i Verona før sit bryllup med en italiensk kok, der åbner restaurant i New York.

Han er mere optaget af gastronomi og vin end af hende, der strejfer om alene. En tidlig aften ser hun en kvinde fjerne alle breve til Julie fra muren og følger efter hende. Hun hører til en lille gruppe herlige, underfundige, slagfærdige kvinder, der - ansat af bystyret - besvarer brevene.

Et gammelt brev


Næste dag finder Sophie i muren et 50 år gammelt brev og beder kvinderne om lov til at besvare det. Og minsandten om ikke svaret når frem til adressaten, en engelsk kvinde, der nu er omkring 70 år. I sin tidligste ungdom var hun på studieophold i Italien og forelskede sig vildt i en italiener, som hun modstræbende forlod til fordel for et betryggende upper class-ægteskab i England.

Nu er hun enke og ankommer til Italien med sit barnebarn, en ung, skeptisk, arrogant, stiff upperlip-advokat, Christopher Egan, der fint klarer en vanskelig rolle med forvandling fra stivstikker til forelsket yngling. Charlie hedder han i filmen og mener, at mormor er ved at gå fra snøvsen, for hun er fast besluttet på at finde sin ungdoms elskede, en beslutning, der støttes af Sophie, så de tre tager ud på rejse i Toscana for at finde Lorenzo.

To dejlige kvinder


”Letters to Juliet” er en varm, medrivende, undertiden bevægende film med store kvaliteter.

Skuespillerne først:

I rollen som Sophie er Amanda Seyfried aldeles betagende med en frisk sødme, en lurende sorgfuldhed og med ansigtsudtryk så skiftende som skyer på himlen og et konstant nærvær, ikke mindst når hun er på grådens rand.

Hun gør meget for den historie, som dog ville have været fad uden hendes vekselvirkning med selveste Vanessa Redgrave som den aldrende Claire, der vil genfinde sin ungdoms fryd og kogleri og i eftersøgningen fastholder både ungdommens letsind og den modne kvindes generøse, overbærende visdom.

Også par i virkeligheden


Vanessa Redgrave, der nu er 73, har aldrig været konventionelt smuk, men har en kolossal udstråling og myndighed på lærredet, så man ikke et øjeblik slipper hende med øjnene. Det er pragtfuldt - simpelthen!

Hvem er så Lorenzo? Såmænd Franco Nero. Jeg så ham første gang i Sergio Corbuccis spektakulære spagettiwestern ”Django” (1966), og han er med sine snart 70 år stadig en statelig mand, der i privatlivet er gift med Vanessa. Det blev de i 2006, men indledte allerede i 1967 en romantisk affære. De har en søn sammen, men har været fra hinanden, så dele af deres personlige historie spejles i filmen her, der igen spejler sig i både ”Romeo og Julie” og Rossellinis ”Rejse i Italien”.

Indrømmet: Historien har mange klicheer, er en anelse for lang og balancerer på kanten af det sentimentale, men det opvejes af både den hjertevarme menneskeskildring, den smukke, forhåbningsfulde handling, der - hvad også Rossellini suverænt formåede i sin film - oplader omgivelserne med en meddigtende åndelig energi. Således spiller det bløde, gyldne, næsten kælne toscanske landskab med som en art akkompagnement, et uudtalt løfte om, at forehavendet vil lykkes for alle parter, og det gør det, og hvilken lykke - at se den film.

Anmeldelse af While We’re Young

28-05-2015: Drama: Et sat par i 40’erne vil være unge med de unge og indlader sig med et par i 20’erne. Det tegner lyst, men mørkner snart. Det ældre par flipper ud i krukkeri, og bekendtskabet udarter til jalousi og forbitrelse. Læs artikel

Anmeldelse af Focus

05-03-2015: Romantisk svindlerfilm med Will Smith og Margot Robbie kan ikke finde fokus. Læs artikel

Anmeldelse af Enough Said

26-06-2014: Ualmindeligt velskrevet romantisk komedie har James Gandolfini i en af hans allersidste roller. Det er dog Julia Louis-Dreyfus, der for alvor gør indtryk. Læs artikel

Anmeldelse af Lovelace

20-11-2013: Biografi: Der er mere end hendes legendariske oralsex-evner i historien om pornoikonet Linda Lovelace. Læs artikel

Anmeldelse af Blue Jasmine

07-08-2013: Filmdrama: I New York svindler amoralske forretningsmænd. I San Francisco slider jævne folk for at klare til dagen og vejen. De to miljøer støder sammen i den økonomisk ribbede Jasmines historie. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...