Anmeldelse: Poupoupidou - Nobody Else But You

Poupoupidou - Nobody Else But You

Frankrig, 2011

Instruktion: Gérald Hustache-Mathieu

1 time 42 min.

Premiere i dag i Gloria, København

Det er ikke et ukendt trick at lade en afdød person være fortæller i et filmunivers.

”Sunset Boulevard”(1950) og ”American Beauty”(1999) er to eksempler på film, der benytter sig af sådan en himmelfaren alvidende fortæller.

Og nu også den franske spirrevip-krimi ”Poupoupidou”, hvor filmens omdrejningspunkt, Marilyn Monroe look-aliken Candice findes død i sneen, men alligevel kommenterer på handlingen.

Den inspirationsforladte krimiforfatter David Roussau (Jean-Paul Rouve) strander i en lille by, netop som liget af Candice, der var en lokal model-darling, findes. David bliver optaget af mysteriet, der omgærder ikke bare hendes død, men også hendes liv.

Candice har levet et liv, der i mystisk grad minder om Marilyn Monroes. Og ligesom med Hollywood-ikonet er der rigeligt med konspirationsteorier, der flyder omkring Candice og danner fundamentet for en mytisk mental arv. I hvert fald i den fiktionsforelskede Davids krimi-hjerne.

Fyldt med finurligheder

Filmen er fyldt med finurlige og lune morsomheder, der læner sig kraftigt op ad Coen-brødrenes humoristiske absurdisme og minder desuden også om Stephen Frears ”Tamara Drewe” i sin lette afklædning af mandlig sex- og kærlighedshunger og kvindelig udseende-besættelse.

”Poupoupidou” har snesevis af filmhistoriske småhenvisninger og danser let ned ad populærkulturelle omveje uden at blive pompøs eller for villet. Men den mangler dermed også ganske dybde og mørke og vilje til at være til som sig selv.

Som Candice siger på et tidspunkt: »Jeg kunne kun blive nogen ved at blive en anden.« Det er dette sørgelige udsagn, som filmen selv skvatter over. For hvem gider at være en død Marilyn Monroe?