Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Ung og smuk | film.guide.dk

Isabelle på stranden

Drama: Med en vidunderligt smuk ung kvinde i hovedrollen som deltidsprostitueret skildrer Francois Ozon splittelsen mellem sjæl og krop uden at moralisere og uden indignation, men i realistisk erkendelse af et uomgængeligt vilkår i livet.

Ung og smuk

Frankrig 2013

Instruktion: Francois Ozon

1 time 35 minutter


Som i så mange af Eric Rohmers film bliver også en ferie i ”Ung og smuk” en tærskelsituation, en overgang fra én fase i livet til en anden.

Med familien ferierer Isabelle i et bagende varmt Sydfrankrig og solbader topløs på stranden, hvor hun belures af sin lillebror. Nu indtræffer der to afgørende begivenheder: Hun bliver 17, og hun mister en sen aften på stranden sin mødom til en ung tysker. Mens han stønner oven på hende, ser hun i et splitsekund sin egen skikkelse, der står som et sørgmodigt spøgelse og er væk i samme nu.

Som også Lars von Triers ”Nymphomaniac” handler filmen om splittelsen mellem sjæl og legeme, en splittelse, der for de fleste indtræffer på tærsklen mellem barndom og ungdom samtidig med seksualitetens aktivering.

Fritidsluder

Et prosaisk efterår i Paris med hverdag og skolegang afløser den dasede sommer, og Isabelle fortsætter sin udforskning af seksualiteten: Indolent og uengageret indlader hun sig i al hemmelighed på prostitution efter skoletid, betjener en række mænd og tjener mange penge uden at have brug for dem eller bruge dem.

Hun spilles af den unge Marine Vacht, der er ubeskriveligt smuk med en fuldendt kvindekrop – som en Venus fra Milo. Frimodigt gennemspiller hun de erotiske scener, men mærkeligt distræt og med en sær blød tristesse i sine betagende ansigtstræk.

Der er ikke megen kødets lyst, mens sjælens ensomhed er umiskendelig, også i hendes hverdag uden for møderne med mændene. Hun er indelukket og afvisende – kun til sin lillebror, i hvem den begyndende pubertet syder, har hun en vis forbeholden lige akkurat antydet incestuøs åbenhjertighed.

Hvorfor gør hun det?

Efterår bliver til vinter, og så går det galt: George er den ældste af kunderne og den eneste, med hvem hun har en vis fortrolighed, men han dør af et hjertetilfælde midt under akrobatikken på lagenet. Politiet rykker ud, Isabelle må gå til bekendelse, og hendes mor er ved at gå til af skam, men har faktisk ikke noget at lade datteren høre, for også hun har hemmeligheder: Et forhold til en ven af familien, og Isabelle ved det.

Vi får ikke nogen forklaring på Isabelles luderaktivitet. Ingen sociologisk satire over borgerskabets hulhed, ingen skræmmende advarsler mod perverse stoddere, ingen politisk indignation over tingsliggørelsen af kvinden. Kun de i bogstavelig forstand nøgne kendsgerninger. Alligevel er der mærkelige diskrete ildevarsler – en art suspence: Lillebroderens skygge hen over den næsten nøgne Isabelle på stranden, hans voyeurisme, når han lusker omkring i hjemmet, den lange, tomme, klaustrofobiske korridor på hotellet – omtrent som i Kubricks ”Ondskabens Hotel” (1980).

Hvorfor gør Isabelle det? Ikke for pengenes skyld, men måske i uerkendt kedsomhed ved udsigten til voksenlivet, en beklemmende fornemmelse af tilværelsens ulidelige lethed?

Den tabte uskyld

I en scene til sidst dukker Charlotte Rampling op som kone til George, der døde i kanen. Hun vil ikke bebrejde Isabelle noget, men røber et ønske om i sin ungdom at have handlet som hun og fortryder at have lagt bånd på sig selv. Hun er faktisk Isabelle som midaldrende, et varsel om, hvad hun vil blive til, ikke nedslående, ikke hoverende, men som en nøgtern erkendelse af den udvikling og det daglige livs rutiner, der uvægerligt indfanger os alle – ungdommens vidtløftigheder til trods.

”Ung og smuk” er Ozons mest desillusionerede film, en historie, der gør også tilskueren til medskyldig, når Isabelles ansigt lyser ind i kameraet som om, hun siger: Du ville også gerne, hvis du kunne!

Da gælder det om at erindre sig det natlige øjeblik på stranden, hvor hun ser sin egen skikkelse, oplever tabet af barndommens uskyld og sin egen ubodelige splittelse, splittelsen mellem krop og sjæl, en splittelse, som ingen unddrager sig, men alle er tilbøjelige til at fortrænge. Det er Ozons mesterlige fortjeneste at have fastholdt den i den periode, hvor den indtræffer, hvor sommer bliver til efterår og så vinter, mismodets vinter.

Rettelse

I en tidligere udgave af denne artikel samt i printudgaven af samme trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 10. juli, fremgik det, at filmen "Ung og smuk" fejlagtigt blev honoreret med bare tre JP-stjerner. Det rette antal er fem stjerner. Morgenavisen Jyllands-Posten beklager fejlen.

Anmeldelse af Selv i de bedste hjem

15-05-2014: Drama: Et lettere konstrueret drama om en begavet gymnasieelev og hans manipulerende lærer, der tilskynder ham til at infiltrere, spionere imod og i stile berette om en klassekammerats familie. Bemærkelsesværdige skuespilpræstationer. Læs artikel

Anmeldelse af Familien Bélier

14-05-2015: En fin lille film om en familie, hvor far, mor og lillebror er døvstumme, mens storesøster på 16 fungerer normalt og stilles i det svære valg mellem familien og en sangerkarriere. Læs artikel

Anmeldelse af Gett – sagen om Viviane Amsalem

05-03-2015: Spændende, oprivende og vittigt israelsk skilsmissedrama udfoldes med voldsomt temperament og kvindeundertrykkelse i rabbinsk retssal. Læs artikel

Anmeldelse af Nattergalen

05-02-2015: Lovligt demonstrativt modstilles det hektiske, udvendige karriereliv i storbyen og det rolige, daglige liv på landet. Åndeløst smukt filmede scener fra det kinesiske landskab, men konstruktionen knirker. Læs artikel

Anmeldelse af Party Girl

29-01-2015: Livet er ikke en dans på roser for den 60-årige Angelique, der modvilligt lader sig pensionere fra livet på en stripklub. Men det ømme drama om en aldrende kvinde er bevægende. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...