Soul Kitchen

Soul Kitchen

Tyskland, 2009

Instruktion: Faith Akin

1 time 39 min.

Premiere i dag i Dagmar, Grand og Vester Vov Vov, København, Øst for Paradis i Århus, Biffen i Aalborg og Cafébiografen i Odense

Det kan se sådan ud, men det er ikke selve restauranten, der er vigtigste lokalitet. Det er - som titlen siger - køkkenet. Soul spilles der for et mere eller mindre folkeligt, udflippet eller ekstatisk publikum rundt ved bordene og på gulvet. Men sjælen bor i køkkenet, der er kaotisk som en losseplads.

Her begynder fødekæden, her anlægges næringsvejen, som er solid og tysk med sauerkraut og schnitzel. Fra køkkenet doceres også en særlig ingrediens, der hensætter gæsterne i seksuel trance og bunkepul, fordi kokken pepper retterne op med et indiansk afrodisiakum, et eksotisk krydderi, der eskalerer kødets lyst til ubændig grådighed.

Det går altså lystigt for sig og vildt til i grækeren Zinos spisested i en ramponeret, kondemneringsmoden ruin af et kvarter i Hamborg.

Diverse forelskelser

Zino (Adam Bousdoukos) er en flink og fredsommelig fyr, der lettere naivt vil alle det godt og har skabt en jovial atmosfære, så oprør og siden fed stemning i sin restaurant, da han hyrer en hidsig kok, en desperado med honnette gastronomiske ambitioner.

Zino er vildt forelsket i Nadine (Pheline Roggan), som er for fin til ham og rejser til Shanghai som journalist, for siden i Tibet at realisere sig selv - eller det, der er at realisere. Alligevel er det hende, der præsterer historiens last minute rescue, som ikke skal afsløres.

Zino har også en bror, Illias (Moritz Bleibtreu), en flot fyr med fromt sølvkors på brystet, god nok, men på kant med loven og med en flosset moral, som ikke engang stedets labre servitrice (Anna Bederke) kan styre, selv om de er brændende varme på hinanden.

Skattevæsenet i aktion

Illias kommer Zino dyrt at stå, men broderkærligheden tåler og udholder alt og overvinder alle genvordigheder godt hjulpet af lutter flinke folk.

Så det lykkes at hindre den fjendtlige overtagelse af restauranten, som en SS-type, et blondt bestie, er ude på. Aldeles selvforskyldt kommer han ned med nakken: Man snyder ikke skattevæsenet to gange, især ikke når skattevæsenet er en dame, der er lige så hed, som hun er kølig. Undervejs går den arme Zino så grueligt meget ondt igennem uden at blive berømt. Til hans plager hører også en diskusprolaps, der til alt held behandles og masseres af skøn fysioterapeut. Hun får ham så meget op og stå, at de forenes med to lys på et bord og tre forløsende ord og alt hvad, der hører sig til ved slige lejligheder.

Og skønt er det følge Zino og alle de andre, og en underfundig film er det med visuel fremdrift, skøn musik og slap stick og lettere anarkistisk humør.

Fornøjeligt. Derfor: God fornøjelse.