Sunshine Cleaning

USA, 2008

Instruktion: Christine Jeffs

1 time og 42 min.

Premiere i CinemaxX Fisketorvet og Århus, Dagmar Teatret og Empire Bio i København, Metropol Århus

Rose (Amy Adams) og Norah (Emily Blunt) er søstre. Rose er hende, der engang i gymnasiets glade dage var den populære heppekorsleder, men som siden falmede. I dag optræder hun med tappert stivnet smil som rengøringsdame og enlig mor til den skolevanskelige søn Oscar. Norah er hende den skæve, men pakket godt ind i en ultra sej facade. En af dem om hvem, man vil sige, hun er helt sin egen, og det selvom hun ikke kan opretholde et job tre minutter af gangen.

Begge bærer de på samme sårbarhed: tabet af deres mor i alt for ung en alder. Tilbage står de mere end en anelse tabte i livet, men med en spøjs og omsorgsfuld fader (Alan Arkin), som vil det bedste, uden at det altid lige lykkes.

Lykkes gør det til gengæld for politimanden Mac. Han har både kone, børn og så en spændstig elskerinde i sin skolekæreste Rose. Som kvittering for den slibrige affære på gustne moteller, baner han vej for en lukrativ forretning for Rose og foreslår hende at rengøre selv- og mordsteder. Ydrk! Det er der penge i! Søstrene ser fidusen og åbner selvstændigheds lugen med dyre remedier og billig varevogn påklistret et håbefuldt: ”Sunshine Cleaning”.

Tabet af en moder

Midt i søstrenes strabadser, misforståelser og forsoninger står klarest deres sårede livsnerve med en evig ung mor i erindring.

Den yngste er måske nok den seje, men alligevel den mest vingeskudte. Den ældste har for tidligt lært at bide tænderne sammen og tage ansvar. I få stoflige scener indkapsler Christine Jeffs (”Sylvia” 2003) ganske effektfuldt savnet af den som nu er borte, men som man husker og nogen gange har lyst til at gribe ud efter og tage fat i for at mærke og dufte igen.

Smukke søstre

Emily Blunt, som for tiden også kan ses i ”The Young Victoria” – må simpelthen fremhæves. Ikke fordi hun træder ind i sit livs rolle som den utilpassede Norah, men fordi hun igen og igen viser fine anslag i sit potentiale, og vi er spændte på at se det blomstre i fuldt flor.

Amy Adams (”Fortryllet” 2007) som den modne storesøster og bærende figur viser bevægende nuancer som vaklende og håbefuld kvinde, der lærer at stå fast.

Tilsammen er pigerne så absolut dem, der løfter Christine Jeffs’ lettere sentimentale og sorgmuntre familiedrama igennem.