Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Bølgen | film.guide.dk

Bølgen

”Bølgen” er for anmassende i sin stil, men alligevel vedkommende.

Drama

Bølgen (Die Welle)

Tyskland, 2008

Instruktion: Dennis Gansel

1 time 46 min.

Premiere i dag i Gloria og Vester Vov Vov, København, Cafe-Biografen, Odense, Øst for Paradis, Århus og Biffen, Aalborg

Rainer (Jürgen Vogel) er en frisk gymnasielærer, som vi kender dem: Dus med drengene, glimt i øjet til pigerne og ung med de unge, iført jeans og T-shirt uden på bukserne. Ret antiautoritær og led ved en stivstikker af en kollega i jakkesæt.

Instruktøren er enig med Rainer og kan ikke døje degnen, der i skolens temauge skal undervise i noget for ham så naturstridigt som ”anarki”. Helt urimeligt, når man nu har en ægte anarkist - slumstormer fra Kreuzberg - gående lyslevende rundt på skolen.

Rainer må tage til takke med emnet ”enevælde” eller ”autokrati”. Det er faktisk noget mere spændende end det anarki, der var blevet sluppet løs, hvis hans ønske var gået i opfyldelse. Det går galt nok i løbet af ugen med enevælden.

For Rainer afslører sig som en enevældig anarkist i et anarkistisk enevælde - i bar' irritation over den tumpede kollega, som man må forstå bærer det egentlige ansvar for det mordforsøg og selvmord, Rainer fremprovokerer.

Uhyggelige følger
Det er næppe gået op for instruktør og manuskriptforfatter, men med Rainer har de kreeret en lille indædt, frustreret, selvfed fascist. Først til venstre, siden højrefascist. Om det ene eller det andet - fascist er han helt ind til marven.

Handlingen er tænkt som anskuelsesundervisning i, hvor let unge, ubefæstede sjæle lader sig indfange af autoritær dominans med uhyggelige følger. Således er historien ikke noget kunstværk, men en beredskabsfilm, der forkynder sit budskab med betongermansk eftertrykkelighed.

Man skal ikke se på ret længe for at gætte, hvor det bærer hen - nemlig imod en lærers ryggesløse manipulation af ubefæstede unge, der rives med af en bølge (titlen) af ensretning, gruppepres, hysteri og voldspsykose, som også besætter Rainer, der smækker kæresten én lige højre.

Kun søger filmen at legitimere sig ved hjælp af et par klarsynede og modige piger, der siger fra.

Satanisk konsekvens
Det er ikke nogen god film: Den er for anmassende, for missionerende og Rainer et i mine øjne frastødende bekendtskab, men det er heller ikke nogen rigtigt dårlig film, for naturligvis er den gennemtænkt, men med alt for manifest en hensigt, og har sine moraliserende pointer. Desuden er den velspillet og præsterer i sin kompositoriske opbygning en uafvendelig, satanisk konsekvens.

Da der i begyndelsen hentydes til nazitiden, sukker en af drengene opgivende: Ikke det - ikke én gang til. Men filmen lader hverken ham eller sin tilskuer slippe: Vi får den én gang til, lige i synet. Rimeligt nok - måske, men næste gang så gerne lidt mere elegance, lidt dybere dialektik, lidt større kunstnerisk nuancering og eftertænksom anfægtelse.

Anmeldelse af Wadjda – Den grønne cykel

29-01-2014: Drama: Den 10-årige Wadjda er et helt fantastisk bekendtskab, og det er filmen om hende også. Læs artikel

Anmeldelse af Kriger

01-05-2013: Potent og dristig skildring af en tysk ungdom, der mere end flirter med nynazismen, er ikke for sarte sjæle. Læs artikel

Anmeldelse af Barbara

29-11-2012: Christian Petzold foretager et nedslag i DDR’s historie, der er lige så lukket som livet i den gamle socialiststat. Læs artikel

Anmeldelse: Kvinder uden mænd

12-08-2010: Ujævn, men perspektivrig skildring af 1950'ernes Iran set med kvindeblik. Læs artikel

Anmeldelse: Tysk film flår i grufuldt krigstabu

23-10-2008: En film om efterkrigstidens Berlin, hvor de sovjetiske soldater gik på togt for at voldtage rædselslagne kvinder, vækker opsigt på grund af sine skræmmende realistiske skildringer. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...